Energistyrelsen fastsætter regler og gennemfører initiativer, som kan skabe sikre og sunde bygninger.
Energistyrelsen arbejder med en række områder i forhold til sikre og sunde bygninger, herunder bygningskonstruktioner, brandsikkerhed, indeklima og klimatilpasning.
I bygningsreglementet fastsættes reglerne for byggeriet og gennem en løbende udvikling af kravene til sikkerhed og sundhed, er det Energistyrelsens opgave at give byggeriets parter, borgere, kommuner mfl. de bedste rammer for at opføre og indrette byggeri, som har et forsvarligt sikkerhedsniveau og et godt indeklima.
Energistyrelsen har samtidig ansvaret for at udvikle og gennemføre en række initiativer på området, fx handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger. Derudover udarbejder Energistyrelsen løbende vejledninger, informationsmateriale og andre værktøjer.