For at nedbringe produkters energiforbrug stiller EU krav – de
såkaldte ecodesignkrav – til produkternes forbrug af energi. Det
betyder, at de mindst energieffektive produkter bliver fjernet fra
markedet.
Med henblik på at begrænse Europas energiforbrug og klimapåvirkning
kan EU stille krav til energirelaterede produkters
energieffektivitet. Når effektivitetskravene er fælles for alle
EU-lande, bliver omkostningerne for producenterne mindre og
besparelserne for forbrugerne større.
Læs om kravene i menupunktet
"Producenter og importører" til venstre.
Det lovgivningsmæssige grundlag for energieffektiviseringskrav til
produkter og apparater er Ecodesigndirektivet -
EU Direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse til
miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.
I dansk lovgivning er Ecodesigndirektivet fra 2009 gennemført ved
lov nr. 308 af 30/04/2008 om miljøvenligt design af
energiforbrugende produkter, med senere ændringer i
lov nr. 540 af 26/05/2010.
Ecodesigndirektivet er et rammedirektiv, som giver mulighed for at
udstede såkaldte forordninger med grænser for konkrete produkters
energiforbrug og krav til produkters energieffektivitet. Der er på
nuværende tidspunkt udstedt forordninger for følgende
produktkategorier:
Forordninger for flere produkter er på vej
Flere forordninger er på vej, bl.a. for vaske- og opvaskemaskiner,
tørretumblere, pc’ere, printere, edb-skærme, kedler og vandvarmere
og klima- og ventilationsanlæg. Forordninger for disse produkter
forventes i løbet af 2010.
Ecodesigndirektivet er blevet revideret
En udvidelse af Ecodesigndirektivet er blevet vedtaget oktober
2009. Så Ecodesigndirektivet nu også omfatte produkter, som i sig
selv ikke bruger energi, men som har betydning for energiforbruget,
når de bliver anvendt. Eksempler er isoleringsmaterialer, vinduer
og døre.
Få svar og nyhedsmail
Ved at sende en e-mail til
ecodesign@ens.dk kan du
registrere dig og få en e-mail, når der sker noget nyt inden for
ecodesign. Du kan også stille faglige spørgsmål direkte på denne
e-mail-adresse.