Bygninger er en af de største energiforbrugere i samfundet.
Mellem 30 og 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes
til opvarmning, ventilation og lys i bygninger.
I Danmark har vi en række regler, som skal medvirke til at spare
på energien i bygninger til gavn for virksomheds- og
privatøkonomien, miljøet og samfundet. Det drejer sig bl.a. om
følgende:
- Regler om energimærkning af bygninger ved salg samt
regelmæssigt hvert 5. år, når bygningen er over 1000 m2.
- Regler om eftersyn af kedler og varmeanlæg. Reglerne gælder
kedler, der bruger olie, gas, kul eller koks som brændsel.
- Regler om energieftersyn af store ventilationsanlæg hvert 5.
år.
- Regler i bygningsreglementet, som skal sikre, at bygninger
opføres og renoveres, så unødvendigt energiforbrug undgås.
Bygningsreglementet kan læses på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.
Derudover er der igangsat en række initiativer, der skal fremme
energibesparelser i bygninger. Det drejer sig om følgende:
- 30 mio. kr. til at fremme varmepumper i områder udenfor
kollektiv forsyning.
- 10 mio. kr. om året i 3 år til kampagner vedrørende
energibesparelser i bygninger.
- 10 mio. kr. om året til drift af et videncenter for
energibesparelser i bygninger.
Ved at følge linkene til venstre kan du læse mere om de
forskellige regler og inititiver.
På 1 ton mindres nye søsterside, energisparebolig.dk, kan du få
vejledning i at skære kraftigt ned på udgiften til energi i netop
dit hus, og samtidig gøre en indsats for klimaet. I de fleste
almindelige huse kan man årligt spare flere tons CO2 og tusinder af
kroner. Og samtidig bliver huset ofte behageligere at bo i. På energisparebolig.dk kan du læse om
efterisolering og vinduer, og om brug af effektive energikilder som
solvarme, biobrændsel, jordvarme og andre varmepumper.