En større udbredelse af varmepumper kan medvirke til at både til
at øge VE-andelen og til at reducere CO2-udledningen. I forbindelse
med Energiaftalen fra 21. februar 2008 blev der afsat 30 mio.
kroner til en toårig indsats, der har til formål at fremme de mest
effektive varmepumper, og sikre en korrekt anvendelse af disse.
Dette skal ske gennem oplysningskampagner, mærkning af effektive
pumper, begrænsede tilskudsordninger mv. målrettet varmeforbrugere
uden for kollektivt forsynede områder.
Det er som et element i denne indsats, at Energistyrelsen har
gennemført et omfattende måleprogram for energieffektive
varmepumper.
Energistyrelsen har målt den faktiske effektivitet af
energimærkede varmepumper, for dermed bidrage til at validere
grundlaget for energimærkning af varmepumper. Formålet med
projektet er tillige, at kunne yde bedre rådgivning til både
varmepumpekøbere, installatører og producenter om valg og
installation af varmepumper. Den faktiske effektivitet afhænger af
den enkelte installation og det forbrugsmønster, som varmepumpen
udsættes for. Også disse faktorer, der har betydning for
varmepumpernes energieffektivitet, har Teknologisk Institut sat
fokus på i undersøgelsen for Energistyrelsen.
Rapporten konkluderer:
På baggrund at de gennemførte målinger vurderes det, at den
udviklede og anvendte beregningsmetode til bestemmelse af
normeffektivitet for luft/vand og væske/vand-varmepumper er
korrekt, og at der på denne baggrund ikke bør foretages justeringer
af modellen.
Se rapporten her