Danmark bliver igen nettoimportør af energi

1. marts 2010
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen

Den danske produktion af olie, naturgas og vedvarende energi har været af meget stor betydning for både samfundsøkonomi og energiforsyningssikkerhed. Den stigende egenproduktion siden 1980 har sammen med en forbedring af energieffektiviteten afgørende ændret Danmarks energimæssige status. Fra en næsten hundrede procent afhængighed af importeret energi i 1973 har Danmark siden 1997 været nettoeksportør af energi.

Den stadig mere effektive indvinding fra olie- og naturgasfelter i Nordsøen er den væsentligste årsag til denne positive udvikling, men ifølge Energistyrelsens nyeste prognose ser det nu ud til, at Danmark allerede om få år samlet bliver nettoimportør af fossile brændsler under ét (olie, kul og naturgas).

Danmark ventes dog fortsat være nettoeksportør af olie og gas i små 10 år. Energistyrelsens prognoser viser, at det danske olie- og gasforbrug vil overstige den indenlandske produktion omkring 2018, med mindre indvindingsgraden kan forbedres på producerende felter, nye felter tages i brug eller forbruget af olie og gas ændrer sig. Hvis den historiske udvikling af indvindingsgrader og bidrag fra nye fund kan fortsættes i samme takt, kan balancen mellem produktion og forbrug forventes stort set opretholdt frem til 2030. Under alle omstændigheder forventer Energistyrelsen, at der vil blive produceret olie og gas fra de danske felter i mindst 20 år endnu.  

Selvforsyningsgrad ikke det samme som forsyningssikkerhed
Danmarks bruttoenergiforbrug har ligget forholdsvis stabilt omkring 850 PJ om året siden 1970’erne. Men sammensætningen af den danske energiforsyning er ændret markant. Oliens andel er reduceret fra omkring 90 procent til ca. 40 procent, mens kul, naturgas og vedvarende energi udgør nogenlunde lige store andele af det resterende energiforbrug. Efter en stigning i kulanvendelsen op gennem 1980’erne, har først naturgas og siden vedvarende energi gradvis taget over på bekostning af kul.

I Energistyrelsens årlige Energistatistik benyttes et begreb som ”selvforsyningsgrad” for at angive forholdet mellem egenproduktion og eget forbrug. Men i en forsyningssikkerhedsmæssig sammenhæng er det mindre relevant. Hovedparten af den danske olieproduktion afsættes på internationale markeder, og vi importerer langt størstedelen af de oliebaserede produkter, som forbruges i Danmark. Omfanget af den indenlandske olieproduktion har derfor især betydning for statens indtægter samt for handels- og betalingsbalancen. For naturgas spiller rørledninger og langtidskontrakter en relativt større rolle end for oliehandelen, selv om også naturgassen principielt handles på internationale markeder.  

Potentiale for øget indvinding
Der er fortsat grundlag for optimisme. Det er således lykkedes DONG Energy som operatør for felterne i Siri-graven (Siri, Cecilie, Nini og Nini Øst) at forlænge produktionen fra den oprindelige forventning i 2007 til 2020 med en mere proaktiv indvindingsstrategi. Også den største operatør på dansk område – Mærsk Olie og Gas – arbejder løbende med at forbedre indvindingen fra sine 15 producerende olie- og gasfelter.  En strategi med en effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og en koordineret indvinding fra flere marginale felter kan gøre det rentabelt at udnytte mindre forekomster. Desuden planlægger Mærsk Ole og Gas et pilotprojekt, der skal teste mulighederne for at øge indvindingen fra modne oliefelter ved at injicere CO2, der renses fra kraftværkers røggasser, og transporteres til Nordsø-oliefelterne med tankskib.

I 2009 blev hidtil fortrolige geologiske data fra DONG Energys Svane-fund gjort tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med de gældende regler. Af Energistyrelsens olie- og gasrapport for 2008 fremgår, at dette fund formentlig indeholder større mængder gas end Tyra feltet, hvor der i alt forventes produceret mere end 100 mia. Nm3 (det årlige danske gasforbrug er på ca. 4,3 mia. Nm3). De store mængder gas i Svane-reservoiret ligger imidlertid i meget dybe lag med ekstremt komplicerede produktionsbetingelser, og DONG Energy er p.t. i gang med at vurdere, om fundet kan udnyttes kommercielt, bl.a. med en prøveboring.  

Langsigtede forsyninger med gas, kul og VE
DONG har gennem kontrakter med DUC-selskaberne, russiske Gazprom, en andel af det store norske Ormen Lange-felt og aftaler om leverancer af flydende naturgas (LNG) sikret sig adgang til leverancer, der kan forsyne det danske naturgasmarked i mange år. Den gasinfrastruktur, der forbinder det danske marked med internationale leverandører, udbygges kraftigt i de kommende år.

Der ventes heller ikke problemer med i en overskuelig fremtid at opretholde forsyningen med kul til de danske kraftværker, da de danske elproducenter p.t. køber ind i 13 forskellige lande, og de globale kulreserver er betydelige.

Energistyrelsen har til redegørelsen om forsyningssikkerhed også opgjort de teoretiske ekstra potentialer i vedvarende energikilder til 1.300 PJ, altså halvanden gang det aktuelle bruttoenergiforbrug. I 2008 leverede vedvarende energi en samlet produktion på 121 PJ. Det største uudnyttede potentiale findes inden for havvindmøller, der kan levere mere end det samlede danske energiforbrug, hertil kommer uudnyttede potentialer inden for især biobrændsler, solenergi og geotermisk energi Energistyrelsen præciserer, at der er tale om et teoretisk potentiale uden en samfundsøkonomisk prioritering. Yderligere energikilder som bølgekraft og biomasse fra havet i form af bl.a. alger, er ikke inddraget, da der er tale om endnu uudviklet teknologi.