EU satser målrettet på bedre forsyningssikkerhed

1. marts 2010
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen 

Danmark er eneste EU-land med en aktuel nettoeksport af energi, og Danmark er knyttet til de internationale el- og gasmarkeder gennem effektive udlandsforbindelser, der ydermere styrkes i de kommende år. Alligevel har EU’s aktuelle bestræbelser på at forbedre forsyningssikkerheden også stor betydning for Danmark. EU har i de senere år taget stadig flere energipolitiske initiativer, og med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse kan EU også på det energipolitiske område tale med én stemme udadtil.  

Strategisk energiredegørelse
Europa-Kommissionen har gennem adskillige år advaret medlemslandene mod en stadig større afhængighed af importeret energi. I flere medlemslande tegner naturgas sig for en kraftigt stigende andel af elproduktionen, og uden nye initiativer vil EU som helhed skulle importere omkring 80 procent af sit naturgasforbrug i 2030. Tilbagevendende gaspris-konflikter mellem Rusland og Ukraine, der i vinteren 2008/09 fik alvorlige forsyningsmæssige konsekvenser for lande i det sydøstlige Europa, har været med til at skærpe fokus på den kritiske forsyningssikkerhed.

I sin anden strategiske energiredegørelse fra efteråret 2008 identificerede Kommissionen en række vigtige indsatsområder: Infrastrukturen skal udbygges, både internt i EU og til tredjelande. Målet er en større diversificering af energiforsyningen og mere velfungerende markeder for el og naturgas. Olie- og gaslagre skal sammen med effektive mekanismer til krisehåndtering forebygge alvorlige konsekvenser af midlertidige forsyningssvigt. En stærkere satsning på energieffektivitet skal sammen med en bedre udnyttelse af EU’s egne energiressourcer begrænse behovet for importeret energi.

Kommissionen pegede også på de store udfordringer på længere sigt og varslede, at ”En energipolitik for Europa” fra 2007 vil blive opdateret i 2010, så den rækker ud over de aktuelle 20-20-20 mål for 2020. Den nye energipolitik ventes også at indeholde en vision for udvikling af en kulstoffattig elforsyning inden 2050.  

Ny teknologi med effektiv infrastruktur
EU’s Klima- og Energipakke vil med 20 procent vedvarende energi og en forbedring af energieffektiviteten med 20 procent frem mod 2020 bidrage til at mindske behovet for at importere olie, kul og naturgas. I det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling(2007-2013) har ikke-nuklear energi fået tilført langt flere midler i bestræbelserne på at gøre bl.a. vedvarende energikilder mere konkurrencedygtige. Transportsektorens afhængighed af importeret olie skal begrænses ved at hæve vedvarende energis andel til mindst 10 procent i 2020 i form af bæredygtig bioethanol og el.

Sideløbende med disse 2020-mål har EU-landene og Europa-Parlamentet vedtaget den tredje liberaliseringspakke, der skal forbedre integrationen mellem nationale og regionale markeder for el og naturgas. Foruden mere effektiv lovgivning og uafhængige regulatorer satser Kommissionen på at udbygge den fysiske infrastruktur i form af gas- og eltransmissionsforbindelser. I EU’s økonomiske genopretningsplan er der afsat knap 4 mia EUR, svarende til knap 30 mia. kr., til strategiske energiprojekter. Foruden demonstrationsprojekter for CO2-rensning og lagring (CCS) og enkelte store havvindmølleparker vil disse midler især støtte højt prioriterede transmissionsforbindelser mellem EU-landene.

Flere af disse projekter får direkte betydning for den danske forsyningssikkerhed. Energinet.dk har sammen med en tysk samarbejdspartner fået tilsagn om ca. 1,1 mia. kr. i støtte til at udvikle transmissionsforbindelserne til effektive transitforbindelser mellem de to lande hvis havvindmølleparkerne på Kriegers Flak i Østersøen gennemføres. Kommissionen har også støttet et elkabel mellem Danmark og Holland (Cobra Cable) med ca. 600 mio. kr. og stillet i udsigt, at en styrkelse af den dansk-tyske gastransmissionsforbindelse i Jylland ligeledes kan blive støttet med ca. 600 mio. kr.