Energipolitiske mål understøtter forsyningssikkerheden

1. marts 2010
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen

De seneste årtiers arbejde med at realisere energipolitiske mål om miljøforbedringer og økonomisk vækst har også styrket grundlaget for forsyningssikkerheden. Det danske samfunds sårbarhed i begyndelsen af1970’erne, da over 90 procent af energiforsyningen stammede fra importeret olie, er systematisk blevet erstattet af en robusthed, der både skyldes en større spredning på energikilder og leverandører, at energianvendelsen er blevet mere effektiv, og at en større del af energiforsyningen stammer fra egne energikilder.

Arbejdet med at opfylde de danske forpligtelser i EU’s Klima- og Energipakke fra 2007-2008 medfører en – omend marginal – forbedring af den danske energiforsyningssikkerhed, fordi det danske samfund bliver mindre afhængigt af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Denne mindre afhængighed vil opstå på et tidspunkt, da Danmark ikke længere kan regne med i fuldt omfang at få sit naturgasforbrug forsynet fra egne gasfelter i Nordsøen. Energistyrelsens seneste prognose vidner om, at den danske naturgasproduktion kun kan dække det nationale gasforbrug i årene efter 2018, hvis det bliver muligt for DONG Energy at indvinde de store gasmængder i det lovende, men komplicerede Svane fund, eller hvis der i de kommende år opdages nye større felter, der kan indvindes med kendt teknik.  

Klimamål hånd i hånd med forsyningssikkerhed
I sin redegørelse for energiforsyningssikkerheden har Energistyrelsen gennemført et scenarie, der viser, hvordan  de danske EU-forpligtelser til CO2-reduktion, vedvarende energi og energieffektivisering kan opfyldes. Dette målscenarie er efterfølgende vurderet i lyset af hensynet til forsyningssikkerheden. Udgangspunktet for Energistyrelsens målscenarie er den seneste basisfremskrivning, der viser, at realisering af de fastsatte mål om vedvarende energi og energibesparelser kræver, at der gennemføres yderligere politiske initiativer. For at give et indtryk af, hvad der kræves, er målscenariet gennemført. Det er dog kun et eksempel på mulighederne – der kan tænkes andre kombinationer af besparelser og omstilling til vedvarende energi.

I målscenariet vil bruttoenergiforbruget blive reduceret med godt 4 procent til 820 PJ i perioden 2006-2020 mod en reduktion på 2 procent i basisfremskrivningen. Andelen af vedvarende energi når de krævede 30 procent mod ca. 28 procent i basisfremskrivningen. Gennemførelse af målscenariet forudsætter, at der træffes beslutning om virkemidler, der kan bidrage til at realisere flere energibesparelser. Der skal f.eks. installeres flere vindmøller, bruges store varmepumper på fjernvarmeværker og indfases elbiler eller anden elbaseret transport.

Det forudsættes i målscenariet, at virkemidlerne for energibesparelser fra 2015 vil medføre en ekstra reduktion i elforbruget på 0,5 PJ om året og i det øvrige energiforbrug på 0,6 PJ/år. Det forudsættes også, at der årligt udbygges med 4,5 MW vindmøller på land i perioden 2010-2015 og med 30 MW årligt i 2016-2020. Desuden forudsættes etableret tre nye havvindmølleparker på hver 200 MW i 2015, 2016 og 2019. En del af fjernvarmen i de største byer København, Århus, Odense og Aalborg produceres med store eldrevne varmepumper, og der forudsættes en gradvis indfasning af el i vejtransporten, formentlig med elbiler til persontransport, som reducerer brændstofforbruget med 3 procent i 2017 og 6 procent i 2020 i sammenligning med basisfremskrivningen. Til gengæld medfører varmepumper og elbiler et stigende elforbrug.  

Ekstra udfordring til elsystemet
Med målscenariet forøges vindkraftens andel af elforbruget fra 27 procent i basisfremskrivningen til 34 procent, mens den samlede andel af vedvarende energi øges fra 50 procent til 57 procent. Til gengæld reduceres behovet for kul, olie og gas 4 procent mere i målscenariet end i basisfremskrivningen. Samlet vil det danske forbrug af fossile brændsler blive reduceret med 21 procent i perioden 2007-2020. Mest markant er udviklingen i kulforbruget, der reduceres med næsten 45 procent frem til 2020, fordi kulanvendelsen på kraftværkerne delvis erstattes med biomasse, og vindkraft tegner sig for en større andel af el- og varmeforsyningen. På grund af indfasningen af el i transportsektoren vil olieforbruget falde med knap 10 procent.

Et lavere forbrug af fossile brændsler vil mindske det danske importbehov. Som det er beskrevet andetsteds i dette tema, handles fossile brændsler på internationale markeder, og det betyder, at producenterne afsætter deres produktion, hvor de kan opnå den bedste pris, uanset om brændslerne produceres i Danmark eller i udlandet. Derfor vil et lavere forbrug af fossile brændsler alt andet lige føre til en bedre forsyningssikkerhed.

Til gengæld medfører den ekstra udbygning med vindmøller, at behovet for en struktureret indpasning af den varierende produktion fra vedvarende energi bliver endnu større. En række aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter, bl.a. på Bornholm, skal i de kommende år demonstrere, hvordan det kan ske på den mest omkostningseffektive måde, og således at elsystemets tekniske driftssikkerhed opretholdes eller forbedres yderligere.