Den nationale allokeringsplan (NAP) er et centralt element i
Danmarks forpligtelser om at reducere sine drivhusgasudledninger.
NAP'en er i realiteten en nøje tilrettelæggelse af Danmarks
klimaindsats for årene 2008-2012.
Mål
Som led i denne vision arbejder
Danmark på at reducere sine drivhusgasudledninger. I
Kyoto-protokollen har Danmark forpligtet sig til at nedbringe
udledningen af drivhusgasser i perioden 2008-2012 med 21 % i
forhold til niveauet i 1990. Danmarks korrigerede
CO2-udledning er i 2010 faldet med over 23 % i forhold
til 1990.
Metode
CO2-kvoter – et loft over
udledningen
I forlængelse af de forpligtelser,
der følger af Kyoto-protokollen, blev der i 2005 i EU-regi oprettet
et fælles CO2-kvotehandelssystem der officielt hedder European
Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS).
Det er det første internationale
handelssystem for CO2-udledningstilladelser. Ordningen gælder for
samtlige 27 medlemslande og fra 2008 også EØS-landene (Island,
Norge og Lichtenstein). Systemet omfatter over 10.000 af EU's mest
energiintensive virksomheder, som tilsammen står for 40 % af EU’s
samlede CO2-udledning. Omkring 380 danske produktionsenheder er
omfattet af kvotereguleringen.
Kvotehandelssystemet for
handelsperioden 2008 - 2012 indebærer et loft for kvotemængden.
Inden for dette loft kan der foregå handel med
kvoter/kreditter.
For hver handelsperiode skal
EU-landene have godkendt nationale allokeringsplaner af
EU-Kommissionen, hvori landets generelle klimaindsats og tildeling
af kvoter er beskrevet. Læs den nationale allokeringsplan
2008-2012.
EU-landene har derudover en række
andre rapporteringsforpligtelser overfor EU.
CO2-kreditter – samarbejde med
udlandet
Udover handel med CO2-kvoter, giver
Kyoto-protokollen adgang til at købe kreditter via klimaindsats i
udlandet.
I februar 2007 vedtog Danmark den
såkaldte JI/CDM-strategi, der beskriver den planlagte danske
klimaindsats i Østeuropa og i udviklingslandene. JI står for Joint
Implementation, som omfatter projekter i de tidligere
østblok-lande, og CDM for Clean Development Mechanism, som omfatter
klimaprojekter i udviklingslande.
EU angiver en begrænsning i brugen af
kreditter i form af et kreditloft. Det sker for at sikre, at
medlemslande og virksomheder kun anvender JI- og CDM-kreditter som
supplement til nationale reduktioner.
Kvoteordningen efter
2013?
Kyoto-aftalen løber frem til 2012.
Målet er, at der kommer en afløser for Kyoto-aftalen, og som danner
rammen for den internationale klimapolitik fra 2013 og
fremefter.
EU har med vedtagelsen af sin klima-
og energipakke i december 2008 allerede lagt sporet for EU efter
2012 - også i forhold til kvotehandelssystemet. Som noget nyt
forsvinder de nationale allokeringsplaner som begreb fra 2013 og
erstattes af en centralt fastsat, harmoniseret kvotetildeling. Læs mere her.
Klima- og energipakken udmønter de
bindende mål, som blev opstillet af Det Europæiske Råd ved
forårstopmødet i marts 2007 om bekæmpelse af klimaændringer og
fremme af vedvarende energikilder.
Målet er en samlet reduktion af
drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 % under 1990-niveau og en
øget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 %
inden 2020 samt 10 % vedvarende energiformer i transportsektoren
inden 2020. Danmarks andel af vedvarende energikilder i
energiforbruget skal være oppe på 30 % inden 2020.
Læs mere om regeringens energi- og klimapolitik her.