Den nationale allokeringsplan (NAP)

Mål

Som led i denne vision arbejder Danmark på at reducere sine drivhusgasudledninger. I Kyoto-protokollen har Danmark forpligtet sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i perioden 2008-2012 med 21 % i forhold til niveauet i 1990. Danmarks korrigerede CO₂-udledning er i 2010 faldet med over 23 % i forhold til 1990.

 

Metode

CO2-kvoter – et loft over udledningen

I forlængelse af de forpligtelser, der følger af Kyoto-protokollen, blev der i 2005 i EU-regi oprettet et fælles CO2-kvotehandelssystem der officielt hedder European Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS).

 

Det er det første internationale handelssystem for CO2-udledningstilladelser. Ordningen gælder for samtlige 27 medlemslande og fra 2008 også EØS-landene (Island, Norge og Lichtenstein). Systemet omfatter over 10.000 af EU's mest energiintensive virksomheder, som tilsammen står for 40 % af EU’s samlede CO2-udledning. Omkring 380 danske produktionsenheder er omfattet af kvotereguleringen.

 

Kvotehandelssystemet for handelsperioden 2008 - 2012 indebærer et loft for kvotemængden. Inden for dette loft kan der foregå handel med kvoter/kreditter.

 

For hver handelsperiode skal EU-landene have godkendt nationale allokeringsplaner af EU-Kommissionen, hvori landets generelle klimaindsats og tildeling af kvoter er beskrevet. Læs den nationale allokeringsplan 2008-2012. 

 

EU-landene har derudover en række andre rapporteringsforpligtelser overfor EU.

 

CO2-kreditter – samarbejde med udlandet

Udover handel med CO2-kvoter, giver Kyoto-protokollen adgang til at købe kreditter via klimaindsats i udlandet.

 

I februar 2007 vedtog Danmark den såkaldte JI/CDM-strategi, der beskriver den planlagte danske klimaindsats i Østeuropa og i udviklingslandene. JI står for Joint Implementation, som omfatter projekter i de tidligere østblok-lande, og CDM for Clean Development Mechanism, som omfatter klimaprojekter i udviklingslande.

 

EU angiver en begrænsning i brugen af kreditter i form af et kreditloft. Det sker for at sikre, at medlemslande og virksomheder kun anvender JI- og CDM-kreditter som supplement til nationale reduktioner.

 

Kvoteordningen efter 2013?

Kyoto-aftalen løber frem til 2012. Målet er, at der kommer en afløser for Kyoto-aftalen, og som danner rammen for den internationale klimapolitik fra 2013 og fremefter.

 

EU har med vedtagelsen af sin klima- og energipakke i december 2008 allerede lagt sporet for EU efter 2012 - også i forhold til kvotehandelssystemet. Som noget nyt forsvinder de nationale allokeringsplaner som begreb fra 2013 og erstattes af en centralt fastsat, harmoniseret kvotetildeling. Læs mere her.

 

Klima- og energipakken udmønter de bindende mål, som blev opstillet af Det Europæiske Råd ved forårstopmødet i marts 2007 om bekæmpelse af klimaændringer og fremme af vedvarende energikilder.

 

Målet er en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 % under 1990-niveau og en øget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 % inden 2020 samt 10 % vedvarende energiformer i transportsektoren inden 2020. Danmarks andel af vedvarende energikilder i energiforbruget skal være oppe på 30 % inden 2020.

 

Læs mere om regeringens energi- og klimapolitik her.