Rapporten ”Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden" giver et overblik over aktiviteterne i den danske olie- og gassektor samt for anden udnyttelse af Danmarks undergrund. Rapporten kan downloades på denne side.
Olie og naturgas blev første gang fundet i Danmark i 1966, og fra 1972 har der været produktion af olie og gas fra Danmarks undergrund.
”Danmarks olie- og gasproduktion” opsummerer hvert år det foregående års aktiviteter inden for olie- og gassektoren. Rapporten er udkommet siden 1986.
Anden udnyttelse af Danmarks undergrund, som geotermisk varmeproduktion, lagring naturgas og mulighederne for deponering af CO2 (CCS), er i de senere år kommet med i rapporten.
Rapportens indhold
Rapporten indeholder afsnit om:
- Opgørelse af de danske reserver af olie og gas
- Produktionen af olie og gas
- Olie- og gasproduktionens betydning for dansk økonomi
- Olie/gas tilladelser
- Efterforskning efter kulbrinter
- Udbygning af olie/gasfelterne
- Påvirkningen af miljø og klima fra produktion af olie og gas
- Sikkerhed og sundhed i olie/gassektoren offshore
- Arbejdsskader i olie/gassektoren offshore
- Energistyrelsens tilsynsstrategi i olie/gassektoren
- Nye gasrørledningsprojekter
- Lagring af naturgas
- Geotermi tilladelser
- Mulighed for fremtidig deponering af CO2 (CCS)
Download rapporten ”Danmarks olie- og gasproduktion”
De rapporter, der findes digitalt, kan downloades ved at klikke i det ønskede felt i nedenstående tabel. Fra og med 2009-udgaven findes rapporten ikke længere som HTML.
Trykt udgave af rapporten ”Danmarks olie- og gasproduktion”
En trykt udgave af rapporten kan bestilles ved Energistyrelsens netboghandel.