Resultatet heraf skal dokumenteres i en risikovurdering, som skal dække:
1) risikoen for store ulykker (brand, eksplosion, påsejling, helikopteruheld, faldende genstande mv.)
2) risici i arbejdsmiljøet (fysiske, psykiske, kemiske og biologiske forhold samt ulykkesrisici)
3) risici ved ophold på anlægget (hygiejniske forhold, drikke- og brugsvandskvalitet, indeklima i indkvarteringen samt påvirkningen fra tobaksrøg mv.)
4) ALARP vurdering, dvs. at risici skal nedbringes til et niveau, der er så lavt som det er rimeligt praktisk muligt (ALARP er en forkortelse for det engelske ’as low as reasonably practicable’).
For faste offshoreanlæg skal de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici identificeres, vurderes og minimeres i alle faser af anlæggets levetid, dvs. i forbindelse med design, bygning, udbringning, installation, drift og ændringer af anlægget.
For mobile offshoreanlæg gælder tilsvarende for drift og ændringer på anlægget.
På faste offshoreanlæg vil det i praksis være operatørselskabet, der har ansvar for risikovurderingen, mens det på mobile offshoreanlæg vil være det firma, som har indgået kontrakt med operatøren, der har ansvaret.
Design, bygning, udbringning og installation af faste offshoreanlæg
Risikovurdering af faste anlæg starter i projekt- og konstruktionsfaserne, hvor operatøren, gennem udformningen og indretningen af anlægget, søger at nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici så meget, som det er teknisk muligt og økonomisk rimeligt.
I designfasen er risikovurderingen en overordnet vurdering baseret på den foreliggende viden om projektet. Efterfølgende opdateres risikovurderingen i takt med, at projektets detaljer fastlægges.
Vurdering af risiko for store ulykker skal følge anerkendte metoder for risikovurdering.
Vurdering af risici i arbejdsmiljøet omfatter typisk:
· Fysiske forhold: Fx arbejdslokalet, omgivelserne, støj, indeklima, vibration og belysning.
· Ergonomiske forhold: Fx tungt arbejde, ensidigt, gentaget arbejde og arbejdsstillinger.
· Psykiske forhold: Fx arbejdstid, tidspres, ensformighed, indflydelse, vold og alenearbejde.
· Kemiske forhold: Fx arbejde med stoffer og materialer.
· Biologiske forhold: Fx bakterier, virus og svampe.
· Ulykkesrisici: Fx fra arbejdsmaskiner, håndværktøj, færdsel, håndtering, brand og eksplosion.
Der skal tages hensyn til disse risici ved projekteringen af nye anlæg og ændringer af eksisterende efter ALARP-princippet.
Vurderinger af øvrige risici kan i princippet gennemføres efter de metoder, der er beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning om arbejdspladsvurderinger (APV).
Drift af faste offshoreanlæg samt ændring heraf
Den driftsansvarlige virksomhed skal foretage en vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved driften af anlægget og nedbringe disse så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Risikovurdering skal foreligge før anlægget sættes i drift.
Risici ved driften er alle risici, de ansatte udsættes for fra det tidspunkt, de møder i den lufthavn eller udskibningshavn, hvorfra transport til offshoreanlægget finder sted, til de er tilbage igen.
Disse risici er:
- Risici ved transporten med helikopter eller skib mellem anlægget og land samt mellem offshoreanlæg.
- Risici hidrørende fra anlæggets konstruktion
- Risici ved arbejdets udførelse samt ved ophold på anlægget i den arbejdsfri periode
- Risici hidrørende fra samspil mellem flere offshoreanlæg, f.eks. kombinationen af mobile boreplatforme og faste anlæg.
Den driftsansvarlige virksomhed skal løbende søge at forbedre sikkerheds- og sundhedsniveauet gennem fortsat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.
Risikovurderingen skal opdateres, når der foretages væsentlige ændringer af anlægget, eksempelvis ved tilbygning af platforme, udvidelse af antal brønde, anskaffelse af nyt udstyr mv. Ved opdatering skal ALARP-princippet anvendes på ny under de ændrede betingelser.
Ved arbejde på anlægget skal den enkelte arbejdsgiver, sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, inden arbejdet påbegyndes. Dette kan bl.a. ske gennem et arbejdstilladelsessystem.
Drift af mobile offshoreanlæg samt ændring heraf
Den driftsansvarlige virksomhed skal foretage en vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved driften af anlægget og nedbringe disse så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Risikovurdering skal foreligge før anlægget sættes i drift.
Risikovurdering af mobile offshoreanlæg kan udarbejdes i henhold til “International Guidelines of Drilling Contractors, Health, Safety and Environmental Case (Guidelines for Mobile Offshore Drilling Units)”.
Ved brug af et mobilt anlæg skal operatøren sikre sig, at anlægget og dets arbejdsmiljø er fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Gyldige certifikater, udstedt af flagstaten eller et anerkendt klassifikationsselskab på vegne heraf, vil kunne udgøre dokumentation for, at de dele af anlægget, som er omfattet af certifikaterne, er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Foretages væsentlige ændringer af et mobilt offshoreanlæg eller det operationelle forhold, mens det er i drift på dansk område skal risikovurderingen opdateres.
Evakueringsanalyse
En evakueringsanalyse skal påvise, at personalet på et offshoreanlæg i kritiske situationer kan evakueres til et sikkert sted på en effektiv og kontrolleret måde.
Evakueringsanalysen skal som minimum:
- Beskrive de situationer, hvor evakuering af offshoreanlægget vil være nødvendig (Disse situationer fastlægges på basis af den gennemførte vurdering af storulykkesrisikoen.
- Beskrive og vurdere flugtruter.
- Beskrive og vurdere evakueringsmuligheder
- Beskrive og vurdere hvilke sikre steder, der kan benyttes ved evakuering.
- Vurdere risikoen for, at personer ikke kan evakueres til et sikkert sted og påvise, at risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.