Biomasse er den fælles betegnelse for al det organiske stof, som dannes ved planternes fotosyntese med solen som energikilde
Biomasse i form af træ var menneskets oprindelige energikilde til lys, varme og madlavning, og biomasse (også kaldet bioenergi) er stadig den mest betydningsfulde form for vedvarende energi. Det globale forbrug af biomasse til energiformål skønnes at være ca. 50.000 PJ/år. Det svarer til omkring 12% af det samlede globale energiforbrug eller ca. 80% af den globale forsyning med vedvarende energi, idet vandkraft leverer ca. 10.000 PJ/år, mens andre former for vedvarende energi foreløbig kun når op på 2-3.000 PJ/år tilsammen.
I Danmark udgør biomasse indtil videre omkring 70% af forbruget af vedvarende energi. Hovedparten er halm, træ og bionedbrydeligt affald, mens biogas giver et mindre bidrag. Forbruget af biomasseressourcer til energiproduktion er 4-doblet i perioden 1980 til 2005. Import af udenlandsk træ udgør en stigende andel af forbruget og indgår i nedenstående tabel
Anvendelse af biomasseressourcer til energiformål i Danmark i perioden 1980-2006:
| PJ |
1980 |
1990 |
1995 |
2000 |
2002 |
2004 |
2006 |
| - halm |
4,8 |
12,4 |
13,1 |
12,2 |
15,7 |
17,9 |
18,6 |
| - skovflis |
0,2 |
1,7 |
2,3 |
3,0 |
4,2 |
7,7 |
8,3 |
| - træaffald |
3,7 |
6,2 |
5,7 |
6,9 |
6,0 |
6,4 |
6,3 |
| - træpiller |
0,1 |
1,7 |
2,3 |
4,2 |
6,7 |
12,8 |
15,6 |
|
- biogas |
0,2 |
0,7 |
1,8 |
2,9 |
3,4 |
3,7 |
3,9 |
| - brænde |
7,6 |
8,8 |
11,5 |
12,4 |
13,0 |
15,7 |
19,6 |
| - bionedbrydeligt affald m.m. |
7,6 |
11,1 |
17,5 |
23,7 |
26,4 |
29,4 |
31,0 |
| Biomasse i alt |
24,0 |
42,5 |
54,0 |
65,4 |
75,4 |
93,6 |
103,3 |
Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik 2006
Der forventes en yderligere stigning fremover, der fortsat bruges mere biomasse i energiforsyningen - primært til varmeforsyning i fjernvarmeværker og i mindre anlæg til husstande og virksomheder eller institutioner.
Hovedtendenserne set over de sidste 25 år har været, at anvendelsen af biomasse langt overvejende er sket i form af faste biobrændsler (træ, halm og affald), at biomassen anvendes i stadig større anlæg pga. de teknisk-økonomiske skalafordele herved, og at den i stigende grad anvendes til kraftvarmeproduktion i stedet for ren varmeproduktion. Det sidste er et led i den overordnede energipolitik, som har til formål at optimere energiudnyttelsen, hvilket blandt andet gøres ved at fremme kraftvarme i stedet for ren varmeproduktion.
Biomasseaftalen fra 1993 er et led i denne udvikling. Et bredt flertal i folketinget står bag aftalen, som pålægger kraftværkerne at anvende 1,4 mio. tons halm og træ svarende til knap 20 PJ/år. Den energipolitiske aftale fra 21. februar 2008 vil endvidere øge biomasseanvendelsen med op til 700.000 tons i 2011 - det svarer til at vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug forøges med 1,2 pct. point.
Anvendelsen af gasformige biobrændsler – foreløbig primært som biogas – har væsentlig mindre omfang. Det lykkedes først i midten af 1990’erne at demonstrere, at biogasanlæg kan etableres med pålidelig drift og med en acceptabel økonomi. For termiske forgasningsanlæg er denne udvikling endnu knap nået.
Flydende biobrændsler (såsom animalsk og vegetabilsk olie, biodiesel og ethanol) anvendes kun i et mindre omfang, indtil det er muligt at producere flydende biobrændsler af bioaffald ved de såkaldte 2. generations teknologier. Et olieselskab lancerede dog i 2006 benzin med 5% bioethanol - disse biobrændstoffer er produceret på korn, majs, sukker og lignende afgrøder ved den såkaldte 1. generations teknolog