6. NYE ORDNINGER I VE-LOVEN - VINDMØLLER I DANMARK

Hollandsbjerg Enge, standpunkt 1. Afstand til nærmeste mølle omkring 2,8 km Øverst: Oprindeligt VVM-forslag (11 stk 1,5 MW møller med en totalhøjde på 92 m)

Faktaboks

Krav på betaling for værditab på fast ejendom

Som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008 er der indført en ordning, der giver naboer til nye vindmølleprojekter mulighed for at få dækket et værditab på deres ejendom, hvis tabet vurderes at være på mindst 1 procent af ejendomsværdien.

Naboer, der bor inden for en afstand, der svarer til seks gange vindmøllens totalhøjde, skal anmelde deres krav om betaling for værditab senest ?re uger, efter at vindmølle-projektudvikleren har gennemført et orienteringsmøde om projektet, for at få deres krav behandlet. Naboer, der bor længere væk, skal betale et gebyr på 4.000 kr. Hvis ejeren får medhold i sit krav om betaling af værditab, bortfalder gebyret.

Værditabet vurderes af en uvildig taksationsmyndighed, som er nedsat af klima- og energiministeren. I alt fem taksationsmyndigheder, hver bestående af en jurist og en sagkyndig i vurdering af fast ejendom i lokalområdet, dækker hele landet. Taksationsmyndighedernes afgørelser kan ikke ankes til anden administrativ myndighed, men de kan indbringes for domstolene.

Energinet.dk’s Front Of?ce administrerer værditabsordningen og har lagt skemaer og andet materiale til brug for sagsbehandlingen på sin hjemmeside www.energinet.dk, ligesom der på hjemmesiden løbende orienteres om nye afgørelser.

6.A. SAMLET LOV OM VEDVARENDE ENERGI

VE-loven L 1392 af 27. december 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009, omfatter bl.a. pristillæg til elproduktionsanlæg med vedvarende energi, tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller samt de særlige regler for havvindmøller. Det indgik i den energipolitiske aftale fra 21. februar 2008, at disse regler skulle samles i én lov om vedvarende energi.

Som følge af denne aftale indeholder VE-loven også fire nye ordninger, der har til formål at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygning med vindmøller på land. Det drejer sig om en værditabsordning for naboer til nye vindmøller, en køberetsordning med fortrin for den lokale befolkning, en grøn ordning så kommunerne kan styrke landskabet og rekreative muligheder i områder, hvor der opstilles vindmøller, og en garantifond til støtte for lokale initiativgruppers forundersøgelser. Alle ordninger administreres af Energinet.dk.

6.B. VÆRDITABSORDNINGEN

Den, der opstiller nye vindmøller med en højde på 25 meter eller derover, herunder havvindmøller der er opstillet uden for statslige udbud, skal betale for eventuelle værditab på fast ejendom, hvis vindmølleopstillingen medfører et tab på mindst en procent af ejendomsværdien. For at give naboerne mulighed for at vurdere vindmølleprojektets konsekvenser skal vindmølleopstilleren udarbejde et orienteringsmateriale om projektet og indkalde naboerne til et offentligt informationsmøde. Materialet skal bl.a. indeholde en oversigt over de ejendomme, der ligger inden for en afstand af op til seks gange vindmøllens totalhøjde.

Energinet.dk, der skal godkende orienteringsmaterialet, kan kræve, at materialet også omfatter en visualisering af projektet. Mødet skal indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser og gennemføres senest fire uger inden udløbet af den kommunale planproces.

Ejere, der på baggrund af orienteringsmaterialet og mødet mener, at opstillingen vil forringe deres ejendoms værdi, skal anmelde værditabet til Energinet.dk inden fire uger efter mødet. Hvis ejeren bor længere væk end seks gange vindmøllens totalhøjde, skal denne betale et gebyr til Energinet.dk på 4.000 kr. Naboer, der bor tættere på vindmølleprojektet, slipper for gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis ejeren får tilkendt ret til dækning for værditabet.

Vindmølleopstilleren kan indgå en frivillig aftale om erstatning for værditab med de ejere, der har anmeldt deres krav til Energinet.dk. Er det ikke sket inden for fire uger, indbringer Energinet.dk ejernes krav for en taksationsmyndighed. Klima- og energiministeren har nedsat 5 taksationsmyndigheder, der består af en jurist og en sagkyndig i vurdering af fast ejendom.

Taksationsmyndigheden afgør efter en konkret vurdering, i hvilket omfang ejernes krav kan imødekommes.

Hvis ejeren får medhold, skal vindmølleopstilleren betale taksationskommissionens sagsomkostninger. Afvises ejerens krav, dækker Energinet.dk de sagsomkostninger, der ikke kan afholdes af et evt. gebyr på de 4.000 kr. Denne omkostning opkræves hos elforbrugerne som et PSO-bidrag.

Taksationsmyndighedens afgørelser kan ikke ankes til anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene, som et søgsmål mellem ejeren af ejendommen og vindmølleopstilleren.

6.C. KØBERET FOR LOKALBEFOLKNINGEN

Opstillere af vindmøller med en totalhøjde på mindst 25 meter, herunder havvindmøller der er opstillet uden for statslige udbud, skal udbyde mindst 20 procent af vindmølleprojektet til lokalbefolkningen. Alle over 18 år med folkeregisteradresse i en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet eller i den kommune, hvor vindmøllen opstilles, er købeberettigede. Hvis der er lokale ønsker om at købe mere end de 20 procent, har borgere, der bor nærmere end 4,5 km fra projektet, første prioritet til ejerandele, dog således at ejerandelene fordeles, så flest mulige kan erhverve ejerandele.

For at give de lokale borgere et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, skal vindmølleopstilleren orientere om projektets karakter og økonomiske vilkår. Det skal ske med et udbudsmateriale, der mindst skal indeholde vedtægter for det selskab, som vil stille vindmøllen op, et specificeret anlægs- og driftsbudget, herunder hvordan projektet finansieres, hvor stor hæftelsen pr. andel er, og prisen på de udbudte ejerandele. Udbudsmaterialet skal kvalitetssikres af en statsautoriseret revisor. Energinet.dk skal godkende udbudsmaterialet som betingelse for, at vindmølleopstilleren kan opnå de pristillæg, som er indeholdt i VE-loven.

Vindmølleopstilleren skal gennemgå udbudsmaterialet på et orienteringsmøde, som indkaldes med en rimelig frist gennem annoncering i en lokalavis. De lokale borgere har efter orienteringsmødet en frist på fire uger til at afgive købstilbud.

For både værditabs- og køberetsordningen gælder overgangsbestemmelser, der undtager vindmøller, hvor kommunen har offentliggjort kommunalplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse eller offentliggjort, at projektet ikke er VVM-pligtigt, inden den 1. marts 2009. Desuden skal vindmølleprojektet være nettilsluttet inden den 1. september 2010.

6.D. DEN GRØNNE ORDNING

For yderligere at fremme kommunalbestyrelsernes engagement i vindmølleplanlægning og den lokale accept af nye vindmølleprojekter er der med VE-loven indført en grøn ordning til finansiering af projekter, der styrker landskabet og de rekreative muligheder i kommunen. Energinet.dk, der administrerer ordningen, indbetaler 0,4 øre pr. kWh for de første 22.000 fuldlasttimer fra vindmølleprojekter, der er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere. Pengene til den grønne ordning opkræves hos elforbrugerne som et PSO-bidrag.

Pengene indsættes på en særlig konto for den enkelte kommune, hvis midler afhænger af, hvor mange og hvor store vindmøller der nettilsluttes i kommunen. En vindmølle på 2 MW udløser et samlet beløb på 176.000 kr. For at fremme det lokale engagement i nye vindmølleprojekter kan kommunen allerede under behandlingen af projektet søge Energinet.dk om tilskud til bestemte anlægsarbejder eller aktiviteter, der trækker på det fulde beløb, så borgerne bliver klar over, hvilke fordele der opnås som følge af vindmølleopstillingen. Tilskuddet kan dog først udbetales, når vindmølleprojektet er tilsluttet nettet. Hvis der gennemføres flere vindmølleprojekter i en kommune, kan tilskuddene godt anvendes til ét samlet projekt. For at få udbetalt pengene skal kommunen over for Energinet.dk dokumentere, at tilskudsmidlerne vil blive anvendt i overensstemmelse med ansøgningen.

Gisselbæk, standpunkt 1. Afstand til nærmeste mølle omkring 1,6 km Øverst: Oprindeligt VVM-forslag (3 stk 1,75 MW møller med en totalhøjde på 93 m)

Visualiseringer er et vigtigt element i arbejdet med VVM redegørelser i nye vindmølleprojekter på land, og metoden er blevet beskrevet i rapporten Store vindmøller i det åbne land – en vurdering af de landskabelige konsekvenser. I dette eksempel fra projektet i Gisselbæk illustreres forskellen mellem et projekt med tre stk. 1,75 MW vindmøller, hver med en totalhøjde på 93 meter (øverst) og en opstilling af tre stk. 3,6 MW vindmøller med en totalhøjde på 150 meter. Afstanden fra beskueren til den nærmeste vindmølle er 1,6 km.

Visualiseringerne er udført med brug af en vindmøllemodel, der er hentet fra vindmøllekataloget i Windpro: Siemens Wind Powers 3,6 MW vindmølle. I rapportens visualiseringseksempler er det forudsat, at møllerne males med anti-lysreflekterende standard grå. Der er benyttet en indbyrdes afstand på tre gange rotordiameter, der anbefales af hensyn til vindmølleprojektets egenæstetik samt for at undgå problemer med turbolens. For 3,6 MW vindmøller indebærer det en afstand mellem vindmøllerne på 321 meter.

SAMSØ VE-Ø: Disse tre vindmøller på hver 1 MW med en totalhøjde på 77 meter ejes af lokale landmænd og et vindmøllelaug med ca. 450 andelshavere. Vindmøllerne, der blev rejst i 2000 som led i projektet Samsø VE-Ø, er et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at skabe stærk folkelig opbakning bag opstilling af store vindmøller på land ved også at involvere lokalbefolkningen økonomisk i nye vindmølleprojekter.

Foruden disse tre vindmøller tæt ved landsbyen Permelille, er der to andre steder på Samsø opstillet yderligere otte stk. 1 MW vindmøller. Den samlede anlægsudgift for de 11 land-vindmøller var ca. 66 mio. kr., og i et normalår producerer vindmøllerne ca. 25.300 MWh, svarende til elforbruget i ca. 6.500 husstande. Samsø kommune har ca. 4.000 indbyggere.

Den grønne ordning kan helt eller delvis finansiere anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen. Der kan også gives tilskud til kommunale kulturelle aktiviteter og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. mhp. at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

Kommunerne kan ikke klage over Energinet. dk’s behandling af tilskud fra den grønne ordning, men kan indbringe Energinet.dk’s opgørelse af kommunens andel i den grønne ordning for Energiklagenævnet.

Hjemmesiden www.energinet.dk indeholder også en oversigt over de enkelte kommuners konti i den grønne ordning, så man kan følge med i, om kommunen aktuelt har midler til rådighed til projekter og aktiviteter.

6.E. GARANTIFOND FOR LOKALE VINDMØLLEPROJEKTER

For at give lokale vindmøllelaug og andre initiativgrupper mulighed for at igangsætte forundersøgelser m.v. til vindmølleprojekter har Energinet.dk etableret en garantifond på 10 millioner kr., der gør det lettere for lokale initiativer at optage kommercielle lån til finansiering af forundersøgelser, og som kan holde initiativtagerne økonomisk skadesløse, hvis projektet ikke kan realiseres. Midlerne til garantifonden betales af elforbrugerne som et PSO-bidrag.

Et lokalt initiativ kan søge Energinet.dk om garanti for optagelse af lån på maksimalt 500.000 kr. Det er en forudsætning, at vindmøllelauget eller initiativgruppen består af mindst 10 deltagere, hvor flertallet har fast bolig i kommunen, og at det projekt, der forberedes, omfatter vindmøller på land med en totalhøjde på mindst 25 meter eller havvindmøller, der etableres uden for statslige udbud.

Garantien kan stilles til aktiviteter, som må anses for et naturligt og nødvendigt led i en forundersøgelse om etablering af en eller flere vindmøller. Det kan f.eks. være undersøgelse af placering af vindmøller, herunder tekniske og økonomiske vurderinger af alternative placeringer, teknisk bistand til ansøgninger til myndigheder og lign. Det er dog en forudsætning, at projektet på ansøgningstidspunktet efter Energinet.dk’s vurdering er økonomisk realistisk. Der kan højst udstedes garantier for et samlet beløb på 10 millioner kr. Er beløbsrammen disponeret, sættes nye ansøgninger på venteliste. Garantien ophører, når vindmøllerne er tilsluttet nettet, eller hvis den lokale gruppe videresælger sit projekt til anden side.

Energinet.dk’s afgørelser om garantifonden kan indbringes for Energiklagenævnet.

6.F. ENERGINET.DK’S FRONT OFFICE

For at sikre en smidig og effektiv administration af de fire nye ordninger har Energinet.dk oprettet et ”Front Office”, der varetager al direkte kontakt med brugerne af ordningerne, mens Energinet.dk’s faglige eksperter (”Back Offices”) står for den egentlige juridiske og økonomiske sagsbehandling. For at lette arbejdet for både vindmølleopstillere, naboer og kommuner har Energinet.dk etableret et lille bibliotek på en genvej fra sin hjemmeside www.energinet.dk, hvor alle relevante ansøgningsskemaer og øvrige dokumenter kan downloades via menupunktet ”Nye vindmøller – hjælp til ejere, naboer og kommuner m.fl.”.

Hjemmesiden har desuden indgang til informationer om de nye ordninger via menupunktet ”Kunder” hvor der er indgang til information og materiale om værditabsordningen og køberetsordningen, mens der fra menupunktet ”Klima og miljø” er adgang til alle fire ordninger via underpunktet ”Lov om fremme af vedvarende energi”.

Medarbejderne på Front Office kan kontaktes telefonisk på 70 20 13 53 kl. 9-15 og via e-mail: fo@energinet.dk.

Hovedparten af de første henvendelser har handlet om værditabsordningen. I det første projekt, der har været gennem ordningens procedurer, har ca. halvdelen af de naboer, der har søgt erstatning, opnået et frivilligt forlig med vindmølleopstilleren, mens taksationsmyndigheden er blevet involveret i de øvrige krav. Der er givet erstatning i to tilfælde, mens to krav er blevet afvist. Det er via hjemmesiden muligt at følge med i taksationsmyndighedens konkrete afgørelser, der offentliggøres i anonymiseret form: www.taksationsmyndigheden.dk.

Elselskabet Vattenfall, der er den største ejer af danske vindmøller på land, har også stået for det største projekt under skrotningsordningen i Nørrekær Enge, hvor 77 ældre vindmøller er udskiftet med 13 stk. 2,3 MW vindmøller. På billedet øverst er montører i gang med at klargøre en af de nye vindmøller, der blev nettilsluttet i 2009. Foto nederst viser rejsning af en af de nye store vindmøller.

Faktaboks

Skrotningsordningen

En del af de aktuelle projekter med nye vindmøller på land gennemføres under den skrotningsordning, der blev aftalt i en energipolitisk aftale fra 2004. Ældre og mindre effektive vindmøller med en effekt på højest 450 kW kan nedtages mod et skrotningsbevis, der giver en opstiller adgang til et tillæg på 8 øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer til nye vindmøller med en effekt, der i alt kan være op til dobbelt så stor som de nedtagne vindmøllers.

Skrotningsordningen omfatter vindmøller på i alt 175 MW, svarende til opstilling af nye vindmøller med skrotningsbevis på i alt 350 MW.

Ordningen med optjening af skrotningsbeviser og indløsning til nye projekter administreres af Energinet.dk, der også udbetaler pristillæg i forbindelse med skrotningsordningen som et PSO-?nansieret bidrag.

Version 1.0 November 2009 • © Energistyrelsen. Udgivet af Energistyrelsen, www.ens.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering