Boligbelysning (I)

Energieffektivitetskravene i EUs eco-designforordningen for boligbelysning har fået virkning den 1. september 2009, hvor udfasningen af glødepæren begyndte. Forordningen implementeres i seks trin frem til 2016.

Udfasning af glødepæren startede den 1. september 2009, hvor de første energieffektivitetskrav til belysningskilder blev gældende. I første trin udfases alle matte glødepærer, samt klare glødepærer på 100W og derover. Processen fortsætter i 6 trin frem til 2016, og inkluderer både energieffektivitets- og funktionskrav til lyskilderne.

Reglerne betyder at lyskilder, der ikke opfylder kravene til energieffektivitet mv., ikke må markedsføres inden for EU. Lyskilder, der på disse tidspunkter allerede befinder sig hos grossister eller i detailforretningerne inden for EU, må fortsat sælges.

Til højre på siden her kan du finde et link til forordningen, samt links der indeholder informationsmateriale om udfasningen af glødepæren, herunder en oversigt over hvilke lyskilder der udfases hvornår, funktionskrav, information om erstatningsmuligheder, mm.

Du kan også finde et link til en rapport om lyskilders brugsegenskaber, som er udarbejdet på grundlag af de test af kompakte lysstoflamper(CFLi)s brugsegenskaber, som Energistyrelsen fik gennemført i 4. kvartal 2009. 
Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation