Ecodesign

For at nedbringe produkters energiforbrug stiller EU krav – de såkaldte ecodesignkrav – til produkternes forbrug af energi. Det betyder, at de mindst energieffektive produkter bliver fjernet fra markedet.

 

Med henblik på at begrænse Europas energiforbrug og klimapåvirkning kan EU stille krav til energirelaterede produkters energieffektivitet. Når effektivitetskravene er fælles for alle EU-lande, bliver omkostningerne for producenterne mindre og besparelserne for forbrugerne større.

Læs om kravene i menupunktet "Producenter og importører" til venstre.

Det lovgivningsmæssige grundlag for energieffektiviseringskrav til produkter og apparater er Ecodesigndirektivet -  EU Direktiv 2009/125/EF
I dansk lovgivning er Ecodesigndirektivet fra 2009 gennemført ved lov nr. 308 af 30/04/2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 15. september 2010.

Ecodesigndirektivet er et rammedirektiv, som giver mulighed for at udstede såkaldte forordninger med grænser for konkrete produkters energiforbrug og krav til produkters energieffektivitet. Der er på nuværende tidspunkt udstedt forordninger for følgende produktkategorier:

 

Flere forordninger er på vej, bl.a. for tørretumblere, pc’ere, printere, edb-skærme, støvsuger, emhætter, netværksstandby, kedler og vandvarmere . Forordninger for disse produkter forventes i løbet af 2011 og 2012.

En udvidelse af Ecodesigndirektivet er blevet vedtaget oktober 2009. Så Ecodesigndirektivet også omfatte produkter, som i sig selv ikke bruger energi, men som har betydning for energiforbruget, når de bliver anvendt. Eksempler er isoleringsmaterialer, vinduer og døre.

Ved at sende en e-mail til kan du registrere dig og få en e-mail, når der sker noget nyt inden for ecodesign. Du kan også stille faglige spørgsmål direkte på denne e-mail-adresse.
Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation