Energieffektivitetskravene i EU's eco-designforordning for simple digitale modtagerbokse er gældende fra 25. februar 2010. Forordningen implementeres i 2 trin frem til 2012, og skal tages op til revision senest i 2014.
Eco-designkravene for simple digitale modtagerbokse har til formål at minimere energiforbruget i simple digitalbokse. Simple digitalbokse anvendes i forbindelse med ’gammeldags’, analoge tv-apparater, og til at oversætte digitale tv-/radiosignaler til analog signaler.
Af tekniske grunde sondres der mellem simple og avancerede digitalbokse. Det er alene de simple bokse, som omfattes af denne forordning.
Når reglerne får virkning betyder det, at bokse, der ikke opfylder kravene til energieffektivitet mv., ikke må markedsføres inden for EU. Set-top bokse, der på det tidspunkt allerede befinder sig hos grossister eller i detailforretningerne inden for EU, må dog fortsat sælges.
Hvem gælder kravene for?
Du har ansvar for, at dit produkt overholder kravene, hvis du er:
Europæisk producent af strømforsyninger til salg i EU
Importør af strømforsyninger fra et land uden for EU til salg i EU. Det gælder uanset om produktet er fra din egen eller en anden virksomheds produktion uden for EU
Repræsentant i EU for producenter uden
Kravene er dog nyttige at kende for alle typer virksomheder i salgskæden. Eksempelvis kan forhandlere risikere at stå uden varer på hylderne, hvis produkterne ikke lever op til kravene og derfor bliver trukket tilbage fra markedet.
Kravene i hovedtræk
Kravene introduceres i to trin:
Trin 1: Fra d. 25 februar 2010 gælder:
Simple settopbokse, der bringes i omsætning, må ikke overstige følgende grænser for maksimal effekt:
| |
Standbytilstand |
Tændt tilstand |
|
Simpel settopboks
|
1,00 W |
5,00 W |
| Tillæg for displayfunktion i standbytilstand |
+ 1,00 W |
- |
| Tillæg for omkodning af HD-signaler |
- |
+ 3,00 W |
Fra 25. februar 2010 gælder også at :
Alle simple digitalbokse skal være udstyret med en standby tilstand.
Alle simple digitalbokse skal være udstyret med en automatisk slukkefunktion, der sikrer, at boksen automatisk skifter fra aktiv tilstand til standby mindre end 3 timer efter den sidste bruger-interaktion.
Automatisk slukkefunktion skal være standard fabriksindstilling.
Trin2. Fra d. 25. februar 2012 (Tre år efter forordningen er trådt i kraft) gælder:
Simple settopbokse, der bringes i omsætning, må ikke overstige følgende grænser for maksimal effekt:
| |
Standbytilstand |
Tændt tilstand |
| Simple set-top bokse |
0,50 W |
5,00 W |
| Tillæg for displayfunktion i standbytilstand |
+ 0,50 W |
- |
|
Tillæg for harddisk |
- |
+ 6,00 W |
|
Tillæg for ekstra tuner |
- |
+ 1,00 W |
| Tillæg for omkodning af HD-signaler |
- |
+ 1,00 W |
Derudover er der krav til blandt andet teknisk dokumentation.
Kravene i deres helhed kan læses i forordning 107/2009.