TV
Eco-designkrav til tv’s energiforbrug skal overholdes fra 2010. Kravene forventes i 2020 at fører til elbesparelse i de danske hjem svarende til 65.000 danske husstandes totale elforbrug.
Eco-designkrav til tv fik virkning fra 2010 og strammes i 2012. Formålet med at sætte krav til tv’s effektforbrug, er at nedsætte EU’s samlede energiforbrug. Det forventes, at elforbruget til tv i EU ville mere end fordobles fra 2007 til 2020, hvis der ikke var blevet sat eco-designkrav.
Eco-designkravene gælder både for tv-apparater, der kan modtage og afspille tv-signaler og for tv-skærme, som kun kan afspille et udsendt videosignal fra en ekstern kilde. Der er forskellige krav til disse to undergrupper af tv. Der er endvidere krav til effektforbruget, både når tv’et er tændt, i standby og når det er slukket.
Reglerne betyder, at tv der ikke opfylder kravene til energieffektivitet mv., ikke må markedsføres inden for EU efter kravene bliver gældende. Tv, der allerede befinder sig på hos grossister eller i detailforretningerne inden for EU, må fortsat sælges.
På højre side kan du finde links til eco-design forordningen for tv på dansk og på engelsk.