Varmepumper

I den energipolitiske aftale fra februar 2008 er der afsat 30 mio. kr. til fremme af varmepumper

I den Energipolitiske aftale af 21. februar 2008 fremgår følgende:

"Varmepumper til erstatning af individuelle oliefyr:

Pulje på 30 mio. kr.  over 2 år til oplysningskampagner, mærkning af effektive pumper, begrænsede tilskudsordninger mv. målrettet varmeforbrugere uden for kollektivt forsynede områder. Iværksættes straks."

Hovedformålet er således at tilvejebringe sammenlignelig mærkning og information for effektive varmepumpesystemer til husstandsbrug. Denne information tænkes formidlet til forbrugerne gennem informationsspredende aktiviteter og oplysningskampagner.
 
Puljen administreres af Energistyrelsen, der har offentliggjort en handlingsplan for initiativet.

Forbrugere der overvejer at investere i en varmepumpe kan hente information og vejledning på www.varmepumpesiden.dk.
 
Du kan også se en liste over energimærkede varmepumper.

Der er mulighed for at søge tilskud til installation af en varmepumpe, hvis man samtidig skrotter et oliefyr. Læs mere om skrotningsordningen her.

Energistyrelsen yder ikke rådgivning om valg af anlæg for de enkelte forbrugere, men spørgsmål vedr. initiativet kan rettes til Martin Frost-Knudsen - se kontaktdata til højre.

På de underliggende sider (se i menu til venstre) findes desuden en beskrivelse af varmepumper og deres anvendelse i Danmark. Desuden kan der findes yderligere information under ”læs mere” i boksen til højre.

Energistyrelsen har i juli 2010 fået udarbejdet en rapport om varmepumper i helårshuse, barrierer og erfaringer blandt danske husejere. Se rapporten her


Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation