Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner og beskriver de bestemmelser der gælder for statens institutioner.

Cirkulære om energieffektivisering i staten
Som en del af regeringens energiaftale fra februar 2008 har klima- og energiministeren udstedt et cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Cirkulæret er et rammestyringscirkulære, hvor det i høj grad er op til det enkelte ministerium at sikre at målet med reduktion af energiforbruget på 10 % i 2011 nås. Af cirkulærets bestemmelser fremgår det bl.a., at alle statslige institutioner er forpligtet til at:
Reducere energiforbruget med 10 %
- Reducere energiforbruget i 2011 med 10 % i forhold til 2006.
Udøve en energieffektiv adfærd
- Indkøb af energieffektive produkter.
- Organiserer energispareindsatsen på en for ministeriet og institutionerne hensigtsmæssig måde
Indberette energiforbrug
- Alle institutioner skal installere fjernaflæste målere for el, varme og vand.
- Forbrug skal indberettes via fjernaflæste målere eller manuelt mindst en gang om året til ny database for statens energiforbrug.
Sikre energieffektive bygninger
- Sikre at statslige ejede bygninger opføres og drives så energieffektivt som muligt.
- Sikre at bygningen er energimærket. Læs mere.
- Gennemføre rentable energibesparende tiltag.
- Sikre at bygninger hvor der er indgået lejemål med private har en god energimæssig stand.
- Tage initiativ til at samarbejde om energibesparende tiltag med private ejere eller lejere, hvor en bygning deles af flere ejer eller lejemål.
Offentliggøre og synliggøre energi- og vandforbrug
- Statslige institutioner skal på deres hjemmeside offentliggøre, hvilke tiltag der er gennemført for at må målet med reduktion af energiforbruget på 10 %.
- Energimærkning af bygninger og rådgivningsrapporter fra Elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskaberne skal offentliggøres på institutionernes hjemmesider.
- Energistyrelsen vil en gang om året offentliggøre udviklingen i statens energiforbrug, og forelægge det for Folketingets energipolitiske udvalg.
Vejledning
Cirkulæret indeholder som et bilag en vejledning, der uddyber og præciserer cirkulærets bestemmelser og giver konkrete anvisninger på udmøntningen af de enkelte paragraffer i cirkulæret.