Wintershall Noordzee B.V fandt olie i Ravn-3 boringen i den
danske del Nordsøen.
16. december 2009
Wintershall Noordzee B.V. har som operatør for tilladelse 5/06
boret vurderingsboringen Ravn-3 (5504/5-2) i den vestligste del af
den danske del af Nordsøen. Der blev fundet olie i boringen.
Ravn-3 blev boret som en afbøjet boring og sluttede i lag af Trias
alder i 4469 meters dybde målt lodret under havets overflade.
Boringen fandt øvre jurassiske sandstenslag med indhold af olie og
gas. Ved en prøveproduktion blev der produceret olie.
Ravn-3 ligger ca. 1,5 km syd for Ravn-1 boringen, hvor der i 1986
blev gjort fund af olie. Efter Ravn-2 vurderingsboringen (udført i
1987) vurderede den daværende rettighedshaver, at der ikke var
baggrund for etablering af en feltudbygning. Selskaberne i
tilladelse 5/06 skal nu vurdere resultaterne fra Ravn-3 boringen
nærmere for at kunne afgøre, om der er baggrund for at igangsætte
produktion af olie fra området.
Borearbejdet i Ravn-3 blev påbegyndt den 15. september 2009 med
boreplatformen Noble George Sauvageau på positionen 55° 51' 46,671"
N; 4° 14' 5,823" Ø (UTM zone 31; 6.191.653,970 N; 577.295,080 Ø),
hvor vanddybden er 48 meter. Boringen bliver nu lukket på en sådan
måde, at den senere eventuelt vil kunne genanvendes.
Nedenstående selskaber deltager i tilladelse 5/06:
|
Selskab
|
%
|
| Wintershall Noordzee B.V. |
35
|
| Bayerngas Petroleum Danmark AS |
30
|
| EWE Aktiengesellschaft |
15
|
| Nordsøfonden |
20
|
Boreplatformen Noble
George Sauvageau vil efterfølgende forlade dansk område.
Se
også kortbilag.