15. juni 2009
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen
Geotermisk energi er en vedvarende
energiform, der indtil nu kun har været udnyttet i meget begrænset
omfang i Danmark, men faktisk indeholder undergrunden i
hovedstadsområdet så meget varmt vand, at det kan dække op til
halvdelen af fjernvarmeforbruget i området i flere tusinde år. I
resten af landet, der endnu ikke er blevet kortlagt på tilsvarende
måde, er der formentlig mange områder med lignende
reserver.
Danmark har siden 1984 haft et
pilotanlæg for geotermisk energi i Thisted, der er i samdrift med
byens affaldsbaserede kraftvarmeværk, og som udnytter ca. 45 ˚C
varmt vand fra ca. 1.250 meters dybde. Dette anlæg kan producere,
hvad der svarer til ca. 2.000 husstandes årlige varmeforbrug. i
København begyndte et anlæg på Amager at producere i 2005. Et
tredje anlæg er undervejs i Sønderborg, men mere er på vej, bl.a.
indgår et stort geotermisk anlæg i Københavns Kommunes
klimaplan.
Tre tilladelser til
efterforskning
Geotermisk varme stammer fra den højere
vandtemperatur i undergrunden. I Danmark stiger temperaturen i
jordlagene typisk med 25-30 ˚C for hver 1000 meter, man går i
dybden. Det varme vand, der kan udnyttes, skal pumpes op fra porøse
sandstenslag med en god gennemstrømningsevne (permeabilitet). Jo
længere ned i undergrunden, jo mindre porøse og permeable bliver
sandstenslagene, og der er derfor en nedre grænse for, hvor dybt
det økonomisk kan svare sig at indvinde geotermisk varme. I Danmark
vurderes denne grænse at ligge ved ca. 2.500 meters
dybde.
I
denne dybde vil vandet i undergrunden være 70-75 ˚C, sådan som det
fx er tilfældet i det demonstrationsanlæg, som de storkøbenhavnske
varmeselskaber har anlagt sammen med DONG VE. Geotermisk energi kan
derfor ikke bruges direkte til elproduktion, fordi vandet ikke har
den tilstrækkelige temperatur, men geotermi er meget velegnet til
fjernvarme.
Det kræver en tilladelse efter
undergrundlovens bestemmelser at efterforske og indvinde geotermisk
varme. DONG Energy fik i 1983 en eneretsbevilling for hele landet,
der løber frem til 2013, men har siden tilbageleveret arealer, så
der er blevet plads til andre aktører. Aktuelt har Energistyrelsen
udstedt tre tilladelser til efterforskning: Hovedstadens
Geotermiske Samarbejde (HGS), der omfatter de storkøbenhavnske
varmeselskaber og DONG VE, har siden 2001 haft en tilladelse, der
omfatter det meste af Nordsjælland.
DONG og Sønderborg Fjernvarme har fået
en tilladelse i 2007, der omfatter hele Als og et tilgrænsende
område i Sønderjylland. Denne tilladelse ventes udnyttet til to
boringer i Sønderborg i efteråret 2009, der skal føre til et anlæg,
der kan erstatte naturgasbaseret fjernvarme. Anlægget ventes i
drift i 2011 og etableres i tilknytning til byens affaldsbaserede
kraftvarmeværk.
Den sidste tilladelse er i 2008 givet
til Dansk Geotermi med boreeksperten Sigurd Solem, der skal
efterforske i seks områder i Jylland i samarbejde med lokale
fjernvarmeselskaber. Aktuelt behandler Energistyrelsen en
yderligere ansøgning fra Dansk Geotermi, der omfatter syv områder i
Jylland.
Stort potentiale i
hovedstadsområdet
HGS-selskaberne har siden 2005 drevet
et demonstrationsanlæg på Margretheholm i tilknytning til
Amagerværket. Her hentes ca. 73 ˚C varmt vand fra ca. 2.600 meters
dybde. Vandet afkøles i en varmeveksler til ca. 17 ˚C, inden det
sendes tilbage i undergrunden. Anlæggets produktion svarer til
4.600 husstandes årlige varmeforbrug.
I
2008 foretog HGS-selskaberne en vurdering af af de geotermiske
reserver i hovedstadsområdet. Konklusionen er, at området rummer
geotermiske reserver på godt 60.000 PJ, som kan dække 30-50 % af
fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet i flere tusind år.
Københavns Kommune har fulgt op på denne kortlægning ved at
integrere et geotermisk anlæg med en kapacitet, der er fem-seks
gange så stor som anlægget på Margretheholm, og som kan gå i drift
i 2015, i sin klimaplan, der sigter mod at gøre kommunen CO2
neutral i 2025.
Energistyrelsen er sammen med GEUS ved
at kortlægge potentialet for nye geotermiske anlæg i resten af
landet.
-
Når GEUS har vurderet de geotermiske reservoirer, vil
Energistyrelsen kortlægge de lokale forsyningsmæssige betingelser
og øvrige rammevilkår for den miljømæssigt og samfundsøkonomisk
optimale udnyttelse af denne spændende vedvarende energikilde,
siger ingeniør Søren Frederiksen, der repræsenterer Energistyrelsen
i dette udredningsarbejde.
Geotermiske energianlæg er – som
andre fjernvarmeanlæg – meget investeringstunge. Til gengæld er der
ikke udgifter til brændsler, men alene driftsudgifter til
pumpedrift m.v. Det planlagte anlæg i København anslås at koste
omkring en mia. kr.