Danmark har 77 klimaprojekter i Østeuropa og en række udviklingslande, som reducerer den globale udledning af drivhusgasser med ca. 18,5 mio. tons i perioden 2008-2012 og overfører bæredygtig teknologi til værtslandene.
6. januar 2011
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen
Danmark har siden 2003 udviklet 77 klimaprojekter i Østeuropa og en række udviklingslande. Det statslige JI/CDM-program, der siden 2008 har været administreret af Energistyrelsen, udgør rammen om denne indsats, der betyder, at den globale udledning af drivhusgasser reduceres med ca. 18,5 mio. tons i perioden 2008-2012.
De danske Kyoto-forpligtelser
Den danske reduktionsforpligtigelse under Kyoto Protokollen kan opfyldes gennem nationale reduktionstiltag, men også suppleres ved reduktions tiltag i udlandet gennem FN’s fleksible mekanismer. Som led i den interne fordeling af en fælles reduktionsforpligtelse for de 15 daværende medlemslande i EU skal Danmark reducere sin nationale udledning af drivhusgasser med 21 procent som et gennemsnit af årene i den første Kyoto periode (2008-12) i forhold til niveauet i 1990.
De danske reduktionsforpligtelser opfyldes dels af de ca. 380 energiproducerende og energiintensive virksomheder, der er omfattet af EU’s fælles kvotehandelssystem, dels af nationale tiltag til reduktion af drivhusgasser inden for transport, landbrug, øvrige erhverv samt boligopvarmning. Som supplement til de nationale tiltag til at opfylde Kyoto-forpligtelsen, kan Danmark dække sit CO2 mål med klimakreditter fra projekter i udviklingslande, kaldet Clean Development Mechanism (CDM), og i Østeuropa, kaldet Joint Implementation (JI). De internationale klimaprojekter bidrager dog ikke alene til at opfylde den danske reduktionsforpligtigelse, projekterne har i sig selv også en stor betydning i form af teknologioverførsel og bæredygtig udvikling i værtslandet.
I sin nationale allokeringsplan (NAP) fra 2007 har regeringen beskrevet, hvordan Danmark konkret vil opfylde sine reduktionsforpligtelser. I planen, der efterfølgende er godkendt af Europa-Kommissionen, er den samlede forpligtelse udmøntet på hhv. kvoteregulerede virksomheder, nationale reduktionstiltag og JI/CDM-kreditter samt øvrige virkemidler. Regeringen udarbejdede allerede i 2003, og siden i februar 2007 en JI/CDM-strategi, der mere detaljeret beskriver, hvordan klimakreditter fra konkrete JI- og CDM-projekter kan bidrage til at opfylde den danske reduktionsforpligtelse.
Denne strategi bygger på de regler, som FN vedtog i 2001 på den syvende Partskonference (COP7) i Marrakech i Marokko. Heraf fremgår, at drivhusgas-reduktioner fra JI- og CDM-projekter skal være reelle, målbare og additionelle, samt at projekterne skal være bæredygtige som forudsætning for at kunne udløse klimakreditter.
Den danske indsats med klimaprojekter startede i 2003 inden for Joint Implementation i et program, der blev administreret af Miljøstyrelsen på grundlag af de erfaringer, der var gjort med den særlige miljøstøtte til østlandene (DANCEE). Tilsvarende gik Udenrigsministeriet i gang med et CDM-program fra 2004 på grundlag af erfaringerne fra DANCED-programmet, der havde sit vigtigste fokus i Sydøstasien (Thailand og Malaysia) samt Sydafrika.
Omkostningseffektive drivhusgas-reduktioner i Asien, Afrika og Europa
De to programmer blev etableret som en del af regeringens klimastrategi fra 2003 for en omkostningseffektiv realisering af den danske forpligtelse til at reducere udledningen af drivhusgasser. Efter etableringen af Klima- og Energiministeriet i november 2007 er begge programmer blevet administreret af Energistyrelsen i ét samlet program. Energistyrelsen samarbejder med de danske ambassader i projekternes værtslande og med lokale projektkoordinatorer for at sikre, at alle klimaprojekter lever op til FN’s kriterier.
Hovedparten af de 77 projekter omfatter bæredygtig energiforsyning med vedvarende energi eller energieffektivisering. Der er indtil nu etableret flest JI-projekter i Rumænien, Bulgarien, Polen og Rusland, mens CDM-projekterne overvejende er gennemført i Asien (Thailand, Malaysia, Indonesien og Kina).
Energistyrelsen har som led i 2003-strategien lagt vægt på at være med i udvikling af klimaprojekterne lige fra det tidlige idéstadium, da det giver de bedste muligheder for at sikre projekternes bæredygtige kvalitet. Denne tilgang prioriterer, at der anvendes gennemprøvet teknologi, og søger så vidt muligt at tilgodese danske leverandører, når de kan tilbyde en konkurrencedygtig teknologi.
Klimaprojekter i Danmark
I løbet af 2011 vil et samarbejde mellem Energistyrelsen og en række ministerier og forskningsinstitutioner åbne for CO2 reduktionsprojekter i Danmark efter JI forbillede. Gennem opstart af et til to pilotprojekter vil Energistyrelsen samle erfaringer der kan sikre en brugervenlig og klimaeffektiv mekanisme. Motivationen er at gøre innovative klimaprojekter mulige ved at sikre finansiering fra salg af CO2-kreditter.