JI/CDM-program gør den danske klimaindsats mere omkostningseffektiv

6. januar 2011
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen

Energistyrelsens JI/CDM-program er etableret som en ramme for regeringens brug af internationale klimakreditter til at opfylde den danske forpligtelse under Kyoto-protokollen. Danmark skal reducere de nationale udledninger af drivhusgasser med 21 procent som gennemsnit for årene 2008-12 i forhold til niveauet i 1990.

Dermed supplerer JI- og CDM-projekter nationale reduktionstiltag inden for transport, landbrug, øvrige erhverv og boligopvarmning samt i de kvoteomfattede energiproducerende og energiintensive virksomheder. Disse virksomheder reguleres gennem en anden af de fleksible Kyoto-mekanismer– international handel med udledningstilladelser, som EU har formaliseret gennem sit kvotehandelssystem Emission Trading System (ETS). Dette system omfatter alene større energiproducenter og energiintensiv industri, der står for knap halvdelen af de samlede udledninger af drivhusgasser i EU-landene.  

Fordeling af den danske reduktionsforpligtelse
Danmarks nationale allokeringsplan (NAP) fra 2007 beskriver, hvordan den samlede danske reduktionsforpligtelse udmøntes på de enkelte sektorer og virkemidler. Af den beregnede årlige nødvendige reduktion, kaldet mankoen, på 13 mio. tons CO2 ækvivalenter per år, bidrager kvoteregulerede virksomheder med 5,2 mio. tons/år, mens øvrige nationale reduktionstiltag vil levere de sidste 4,1 mio. tons/år. Regeringens indkøb af klimakreditter fra JI- og CDM-projekter dækker de sidste 3,7 mio. tons.

Energistyrelsens JI/CDM-program har frem til oktober 2010 udviklet 77 projekter, der gør det muligt for regeringen at hjemtage klimakreditter for ca. 16 mio. tons i årene 2008-12. Herudover bidrager et dansk engagement i internationale karbonfonde under Verdensbanken (Danish Carbon Fund) og nordiske fonde under NEFCO med ca. 2 mio. tons.

JI/CDM-programmets overordnede strategiske mål er, at de danske klimaforpligtelser realiseres så omkostningseffektivt som muligt, dvs. mest mulig drivhusgasreduktion for de benyttede midler. Desuden skal projekterne bidrage til en mere bæredygtig udvikling i de lande, hvor projekterne gennemføres. Fra starten i 2003 og 2004 har de to typer klimaprojekter været administreret af Miljøstyrelsen (Joint Implementation) og Udenrigsministeriet (Clean Development Mechanism). Efter etableringen af Klima- og Energiministeriet er den danske indsats blevet samlet i ét fælles program, der administreres af Energistyrelsen.  

Strategiske delmål
Omkostningseffektivitet er et strategisk hovedmål. Alle 77 projekter i programmet realiseres til omkostninger, der er lavere end hvad mange danske reduktioner vil koste, og lavere end hvad kreditter koster på det internationale kreditmarked.  Årsagen hertil er, at vi i Danmark har gennemført en del af de billigere reduktioner, som endnu ikke er gennemført i mange udviklingslande, og at tidlig engagement i projekterne sænker prisen da risikoen er større. Energistyrelsen har desuden opsat fire strategiske delmål for sine klimaprojekter. De skal:

• bidrage til at beskytte det globale klima ved hjælp af bæredygtige klimaprojekter i Østeuropa og udviklingslande
• fremme bæredygtig udvikling i udviklingslande og Østeuropa via overførsel af teknologi og kapital og via social udvikling og kapacitetsopbygning
• støtte dansk industri ved at facilitere kvoteomfattede virksomheders køb af JI/CDM-kreditter og at fremme eksporten af dansk teknologi og knowhow til JI/CDM-projekter
• kompensere for CO2-udledninger fra klimatopmødet i København (COP15) og statslig flytransport.

Energistyrelsen en aktiv partner
Med sit JI/CDM-program sikrer Energistyrelsen, at Danmark ikke blot optræder som en passiv aftager af internationale kreditter, men benytter danske kompetencer inden for energi- og klimateknologi til at bistå værtslandene til at opnå en mere bæredygtig udvikling. Den danske stat har således deltaget aktivt fra den tidlige idefase i langt hovedparten af de statslige projekter for at sikre projekternes kvalitet. Udover de formelle FN-krav til reelle, målbare og additionelle reduktioner ønsker Energistyrelsen sikkerhed for projekternes miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster for lokalsamfundet og værtslandet som helhed. Energistyrelsen bidrager ikke mindst med at formidle danske kompetencer inden for bæredygtige helhedsløsninger.

I programmets tidlige faser blev ydet en væsentlig indsats for at opbygge den nødvendige myndighedskapacitet i værtslandene, for at disse kunne administrere projekter inden for FN-systemets formelle krav. Klimaprojekter skal godkendes af både værtsland, aftagerland og FN-systemet. Derfor er det afgørende, at de lokale myndigheder kan løse de opgaver, som FN-systemet stiller.  

For tidligt at få erfaringer med det internationale marked for klimakreditter og brugen af JI/CDM-projekter gik både Miljøstyrelsen og Udenrigsministeriet i programmets opstartsfase med i internationale karbonfonde. Senere blev hovedvægten flyttet til arbejdet med at identificere og udvikle egne statslige klimaprojekter.  

Energistyrelsens egne ca. 20 projektledere samarbejder med de danske ambassader i værtslandene og med lokale projektkoordinatorer om at udvikle projekterne. Energistyrelsen kan herigennem tilføre sine generelle erfaringer til hvert enkelt nyt klimaprojekt. I det seneste år er Energistyrelsens fokus også blevet rettet mod køb af kreditter fra mere modne projekter på det internationale marked, som andre projektudviklere har arbejdet med. Denne udvikling skyldes, at der er relativt kortere tid til at udvikle projekter fra grunden, som kan nå at skabe dokumenterbare drivhusgasreduktioner inden 2012.  

Strategien for Danmarks videre brug af de fleksible mekanismer/internationale klimakreditter  afhænger af udformningen af Danmarks samlede klimastrategi for perioden 2013-2020.

Læs mere om JI/CDM-programmet og Energistyrelsens dokumentation for miljøfordele i de enkelte projekter i publikationen ”The Danish JI and CDM Programme”, der kan downloades her eller bestilles hos Netboghandel.