Tema: Ny lov skal fremme vedvarende energi
Den energipolitiske aftale fra februar i år udmønter med blandt
andet loven om vedvarende energi, som Folketinget vedtog i december
2009, skal være med til at forøge andelen af vedvarende energi
18. december 2008
Det er forventningen fremover, at mere biomasse og biogas
bliver brugt i energiforsyningen, at flere vindmøller rejser sig i
det danske landskab, og at vedvarende energi i det hele taget får
et skub fremad. Lovgrundlaget for denne udvikling blev i dag
etableret, da et stort flertal i Folketinget vedtog Lov om fremme
af vedvarende energi (VE-loven). Loven gennemfører de nye
initiativer indenfor vedvarende energi, som alle partierne på nær
Enhedslisten aftalte med energiaftalen den 21. februar i år.
Samtidig samler den ny lov de eksisterende regler, som særligt
gælder for el baseret på vedvarende energi (VE). Fra i dag er
lovgivningen bag den samlede indsats for fremme af vedvarende
energi dermed samlet et sted.