Intelligent elsystem på markedsvilkår

23. februar 2010
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen

Det danske elsystem skal i de kommende år omstruktureres på en måde, der indebærer, at systemet indrettes efter en endnu mere decentral og varierende elproduktion fra vedvarende energi. Systemet har oprindelig været baseret på, at produktionen foregik på et mindre antal centrale værker, der benytter kul og naturgas. Både styring og regulering, køb af regulerkraftydelser, markedsdesign og afgifter  har taget udgangspunkt i denne model, men med den massive udbygning med decentrale kraftvarmeværker og vindkraft og med de politiske ønsker om yderligere at udbygge vedvarende energi, er der behov for en mere grundlæggende omlægning.

SmartGrid i kabler
Det er systemansvaret Energinet.dk, der har en væsentlig opgave med at udmønte politiske ønsker og ambitioner i et velfungerende energisystem, og selskabets udviklingsdirektør Dorte Vinther oplyser, at Energinet.dk har arbejdet med denne omlægning gennem flere år. Opgaven er at forstærke elnettet fysisk, at indrette styringen på større fleksibilitet i både forbrug og produktion, at sammentænke el, varme og transport i en helhed og at udvikle et markedsdesign, der kan få et sådant intelligent energisystem til at fungere samfundsøkonomisk optimalt. Opgaven skal løses på en måde, der også udmønter de politiske ønsker om at kabellægge luftledninger i den takt, som den teknologiske udvikling gør det teknisk muligt og økonomisk forsvarligt.

De løsninger, som Energinet.dk har identificeret, kan sammenfattes i begrebet SmartGrid, der dækker over et intelligent elnet med teknologi, der gør det muligt at kommunikere to-vejs mellem produktionsenheder og forbrugere, og som gradvis kan overlade den praktiske styring og regulering til computere.

Transmissionsnettets ”motorvej” i form af 400 kV-luftledninger skal både forstærkes og forskønnes. På seks udvalgte strækninger kabellægges luftledninger, traceet omlægges eller masterne udskiftes over korte strækninger for op mod 1,8 mia. kr. Samtidig styrkes nettets nord-syd gående rygrad gennem Jylland, og udlandsforbindelser til især Norge, Tyskland og Holland forstærkes eller etableres. Den politiske beslutning om at kabellægge de regionale transmissionsnet (132-150 kV) gennemføres på en måde, der gør det muligt at integrere stadig større mængder varierende elproduktion fra vindmøller, solceller, mikrokraftvarme og lign. På den måde kan nettet bedre betjene fremtidens ”prosumenter”, der både er forbrugere og producenter.

Store kabel-projekter
En række større kabel-projekter, der er under behandling eller planlægning, vil bidrage til at styrke det nationale elnet og forbindelserne til udlandet. I efteråret tages 600 MW-forbindelsen under Storebælt i brug, og det vil bidrage til at mindske prisspændet mellem Vest- og Østdanmark, til at forbedre udnyttelsen af vindkraft-el fra Nordsøen og Vestjylland samt reducere det samlede danske behov for reserve-produktionskapacitet på termiske kraftværker.

Sammen med andre europæiske systemansvarlige selskaber arbejder Energinet.dk aktuelt med Skagerrak 4-kablet til Norge med 700 MW kapacitet, Cobra-kablet mellem Horns Rev-havvindmølleparkerne og Holland samt et kabel mellem Danmark og Tyskland via en mulig havvindmøllepark på Kriegers Flak i Østersøen. Sammen med en styrkelse af transmissionsforbindelsen fra Jylland til Tyskland skal det øge muligheden for at handle el over landegrænserne og derigennem bidrage til en bedre udnyttelse af elproduktionen fra de danske vindmøller.

Markedet skal sikre omkostningseffektivitet
Nogle af disse projekter har en flere år lang tidshorisont, og for at optimere udnyttelsen af den aktuelle elproduktion fra vindmøllerne udvikler Energinet.dk også sit markedsdesign, så der skabes mere retvisende prissignaler. Her er ikke alene det nordiske spotmarked i spil. Også markedet for regulerkraft kan spille en stor rolle, fordi Energinet.dk må købe regulerkraftydelser fra de store elproducenter for et milliardbeløb hvert år, og behovet for regulerkraft øges i takt med udbygningen med vindmøller, oplyser elmarkedschef Nicolaj Nørregaard Petersen.

Der er flere muligheder for at effektivisere markedsdesignet. Kortere frister for indmeldinger til elbørsen Nord Pool vil gøre det lettere at ramme den forventede elproduktion fra vindmøllerne, og via forsøg med Virtual Power Plants kan flere forbrugere og flere forskellige forbrug trækkes ind i regulerkraftmarkedet. Nettariffer kan udformes, så de i højere grad afspejler de reelle omkostninger for transmissionstab. Men det store gennembrud for et effektivt markedsdesign forudsætter, at også den økonomiske regulering i form af afgifter og subsidier indrettes, så de bidrager til mere retvisende prissignaler. I udbudet for den kommende Anholt havvindmøllepark er der således taget højde for, at den kommende ejer ikke kan få pristillæg, når der er negative priser på spotmarkedet.

Endelig arbejdes der på europæisk plan for at styrke markedsintegrationen mellem de regionale elbørser. Harmoniseringen mellem det tyske og det nordiske elmarked styrkes løbende, og til maj udbygges markedskoblingen mellem Nord- og Mellemeuropa.