Ved udarbejdelse af fremskrivninger og analyser benytter Energistyrelsen sig af en række økonomiske og tekniske modeller.
EMMA EMMA er et makroøkonomisk værktøj, der beskriver erhvervenes og husholdningernes energiefterspørgsel på baggrund af produktion og energipriser. EMMA er koblet til den makroøkonomiske model ADAM.
Ramses Ramses udvikles i Energistyrelsen og beskriver produktionen af el og fjernvarme samt den nordiske elpris på baggrund af viden om de enkelte værkers karakteristika og brændselspriserne.
Elmodel-bolig Elmodel-bolig beskriver husholdningernes elforbrug på basis af forskellige apparaters udbredelse, effektivitet og brugstid. Modellen finansieres af Energinet.dk, Dansk Energi, Elsparefonden og Energistyrelsen.
IntERACT IntERACT udvikles i Energistyrelsen. Det er en generel ligevægtsmodel hvis hovedformål er at forbedre grundlaget for langsigtede samfundsøkonomiske analyser af klima- og energipolitikken.