Hvordan når Danmark sine ambitiøse målsætninger om reduktion i
drivhusgasudledningen? Dette angives for perioden 2008 - 2012 i den
såkaldte Nationale Allokeringsplan
Allokeringsplanen fastlægger kvotefordelingen for 2008-12 og
beskriver, hvordan Danmark vil reducere udledningen af
drivhusgasser med 21 pct. i forhold til 1990.
Planen tildeler 372 danske virksomheder kvoter for, hvor mange
drivhusgasser de må udlede i 2008-12. Ifølge planen skal der også
igangsættes nye klimatiltag udenfor de kvotebelagte sektorer.
Endelig fortsætter Danmark en aktiv klimaindsats i Østeuropa og i
ulandene.
Formålet med kvoteordningen er at nedbringe udledningen af
drivhusgasser for at kunne leve op til de reduktionsforpligtelser,
som EU og medlemslandene har påtaget sig under FNs Klimakonvention
og Kyoto protokollen og EU's byrdefordelingsaftale.
Den nationale
allokeringsplan 2008-2012 (pdf, 436 Kb).
Denmark's National
Allocation Plan 2008-12 (in English, pdf, 416 Kb)
Allokeringsplanen blev marts fremsendt til EU-Kommissionen, hvor
efter Kommissionen tog stilling til planen. Den 30. august 2007
blev planen godkendt med en mindre justering.
Justeringen indebar, at den mængde kreditter, som virksomhederne
kan anvende i EU's kvoteordning blev reduceret. Se derfor også
tabel for kvotetildeling, marts 2009, for
ændringer vedrørende maksimal benyttelse af kreditter.
Læs mere om Europa-Komissionens godkendelse her:
Europa-Kommissionens
afgørelse (pdf)
Europa-Kommissionens
pressemeddelelse 30.august 2007
Strategi om CO2-kreditter
Sammen med allokeringsplanen blev en strategi for den
statslige klimaindsats i Østeuropa og ulande offentliggjort - den
såkaldte JI/CDM-strategi. Du kan læse mere om
strategien om CO2-kreditter (JI/CDM)
her.
Rapporter og baggrundsmateriale
I allokeringsplanen henvises til en række
rapporter og andet baggrundsmateriale.
Historie
I 2005 blev der første gang indført en ordning for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner i EU. Perioden fra 2005 - 2007
fungerede som en generalprøve, før Kyoto-protokollen trådte i kraft
i 2008. Også før handelsperioden 2008 - 12 var medlemsstaterne
forpligtet til at udarbejde nationale planer, såkaldte
"allokeringsplaner" for CO2-kvoter.