Arktisk Råd

De arktiske lande har et fælles ansvar for det arktiske miljø. Derfor oprettede man i 1996 Arktisk Råd, som samarbejder om udvikling og miljøbeskyttelse i Arktis. Det danske Rigsfællesskab deltager i arbejdet.

Arktisk Råd beskæftiger sig med udvikling og samarbejde i den Arktiske region. Rådet behandler emner som miljø- og naturbeskyttelse, klimaændringer og bæredygtig udvikling af den arktiske region. Ved at samarbejde sikrer landene en fælles indsats, f.eks. at de arktiske økosystemer bliver beskyttet, at man kan identificere årsager til forurening og finde en måde at bekæmpe den på, at befolkningen har en bæredygtig brug af ressourcer, og at de samtidig anerkender og inddrager de oprindelige kulturer, traditioner og værdier.

Arbejdet i rådet er organiseret via en række arbejdsgrupper. Energistyrelsen deltager i Arctic Monitoring and Assessment (AMAP) arbejdsgruppen der beskæftiger sig med miljø- og klimaforhold.
 


Arktis, politisk. Kort venligst stillet til rådighed af Hugo Ahlenius, UNEP/GRID-Arendal

Fakta

Medlemmerne af Arktisk Råd

Otte lande er medlem af Arktisk Råd:

Danmark/Grønland, USA, Canada, Island, Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Derudover er seks organisationer som repræsenterer de oprindelige folk på Arktis medlem:

  • ICC (Inuit Circumpolar Conference)
  • RAIPON (Russian Association of Indigenous Peoples of the North)
  • Samerrådet
  • Aleuterne
  • Athabaskanerne 
  • Gwitch'in

Eksterne links

Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation