Offentliggørelse af verificeret, årlig CO2-udledning og returnerede kvoter
EU offentliggører hvert år i maj udledningen af CO2 og status for returnerede kvoter fra hver produktionsenhed i medlemslandene, der er omfattet af kvoteordningen.
CO2-udledningerne for hvert af årene 2008-2011 finder man ved at vælge linket, 'status for 2008-2011 for verificeret udledning' i boksen til højre. Herefter åbner EU-kommissionens database over samtlige kvoteomfattede virksomheders udledning i hele EU. Derefter vælger man DK i kolonnen "Registry Code". Udledningen fra de danske virksomheder finder man under kolonnen: "Verified Emissions".
Alle danske kvoteomfattede virksomheder har for deres verificeret udledning returneret kvoter (som betaling for udledningen) inden fristen 30. april. Link til kommissionens tabel over returneringen findes i boksen til højre, under 'compliance kumuleret for 2008-2011'. Også her vælges DK i kolonnen "Registry Code".
I boksen til højre finder man også et link til et dokument over verificeret udledning og returnering for danske virksomheder i perioden 2005-2007.