Hvad siger elreformen fra 1999 om CO2-kvoter ?

'Med henblik på at Danmark kan leve op til sine internationale miljøforpligtelser, indføres en ny rammestyring, som omfatter objektive godkendelseskriterier for etablering af ny produktionskapacitet og kvoter for elproducenternes CO2-udledning.

Et CO2-kvotesystem skal sikre en omkostningseffektiv CO2-reduktion og vil endvidere kunne forberede brugen af Kyoto-mekanismerne, nærmere betegnet handel med kvoter og de projektbaserede mekanismer 'Joint Implementation' og 'Clean Development Mechanism' (CDM).

De internationale miljøforpligtelser betyder, at Danmark i perioden 2008-2012 i henhold til EUs byrdefordeling skal reducere den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser med 21 % i forhold til 1990. Danmark har i den forbindelse i EU afgivet en erklæring om, at forpligtelsen må ses i forhold til det korrigerede niveau på omkring 80 mill. tons CO2-ækvivalenter i 1990. Danmark har endvidere erklæret, at man med hjemlige virkemidler kan reducere med 17%, og at man antager, at der med hensyn til at nå de 21% gennemføres yderligere fælles virkemidler på EU-niveau.

I år 2005 skal industrilandene i henhold til Kyoto-protokollen have gjort bevislige fremskridt i retning mod at opfylde deres reduktionsforpligtelser. Danmark opfylder denne forpligtelse gennem målene i Energi 2000.

Elsektoren spiller en nøglerolle i forhold til opfyldelsen af miljøforpligtelser. Således udgør elsektorens CO2-udledning ca. 40% af den samlede CO2-udledning, som er den væsentligste drivhusgas, og ca. 33 % af alle drivhusgasser. På den baggrund fastsættes der for perioden 2000-2003 et loft for elsektorens samlede CO2-udledning på 23 mill. tons i 2000, 22 mill. tons i 2001, 21 mill. tons i 2002 og 20 mill. tons i 2003. Dette skal ses i forhold til en CO2-udledning i 1990 på 27,3 mill. tons (korrigeret) og 20,4 mill. tons (faktisk). Loftet udmøntes i CO2-kvoter, der fordeles på produktionsselskaberne, herunder de to produktionssammenslutninger.

Loftet over CO2-udledningen muliggør, at elsektoren kan indarbejde miljøforpligtelserne i selskabernes planlægnings- og beslutningsgrundlag for de fremtidige investeringer og driftsdispositioner. Ved en overskridelse af den årlige kvote skal produktionsselskaberne erlægge en betaling til staten på 40 kr./ton CO2 i årene 2000-03. Et evt. provenu fra denne afgift skal anvendes til energispareformål.

Dette system er fastlagt med henblik på at sikre en gradvis reduktion i CO2-udledningen for at opnå en CO2-udledning på 20 mill. tons inden udløbet af aftaleperioden.

Principperne og de enkelte elementer i CO2-kvotesystemet skal fastlægges nærmere. Systemet tilrettelægges med henblik på at skabe fleksibilitet, så selskaberne kan udnytte fordelene ved eludvekslingen med de øvrige nordiske lande. Uudnyttede kvoter under 20 mio. tons kan overføres til efterfølgende år. Derfor kan selskaberne spare udledningstilladelser op i en 'CO2-bank', således at mindreudnyttelse af kvoten i et år fører til en tilsvarende forøgelse af kvoten i det efterfølgende år.

Inden udgangen af 2001 skal parterne forhandle elsektorens bidrag for perioden efter 2003 til den samlede reduktionsforpligtelse efter Kyoto-protokollen. Dette vil blandt andet ske på baggrund af erfaringer vedrørende overholdelsen af det eksisterende loft for elsektoren, status for VE samt udviklingen i det øvrige energiforbrug. Endvidere vil forhandlingerne ske i lyset af resultaterne fra det 6. partsmøde under Klimakonventionen, hvor de nærmere retningslinjer for brugen af de ovennævnte Kyoto-mekanismer forventes vedtaget helt eller delvist. Det er intentionen, at der ligeledes etableres et tættere samarbejde i Østersø-regionen omkring anvendelse af Kyoto-mekanismerne med det formål dels at realisere en del af områdets potentiale for emissions-reduktioner, dels at sætte en høj teknologisk standard for energi- og miljøprojekter og endelig at udvikle et operationelt system til brug inden for rammerne af Kyoto-protokollen.

Fastlæggelsen af elsektorens CO2-rammer sker på grundlag af en samlet klimastrategi. Der sker en løbende overvågning af den forventede udvikling.

Ved forhandlingerne i 2001 er parterne naturligvis bundet af Danmarks internationale miljøforpligtelser, men det betyder ikke, at man herved på forhånd har taget stilling til det konkrete loft for elsektorens CO2-udledninger for den efterfølgende periode. Parterne er dog enige om, at de selskaber, der ved udgangen af 2003 har opsparet udledningstilladelser i 'CO2-banken', kan overføre de opsparede udledningstilladelser til perioden efter 2003.'