Kreditter er opdelt i to typer Joint Implementation (JI) i industrilande og Clean Development Mechanism (CDM) i udviklingslande
KreditterKvoter og kreditter skal frit kunne handles mellem stater, virksomheder der er omfattet af kvoteordningen og private aktører for at sikre, at reduktionsmålene kan nås billigst muligt.
EU reglerne fastlægger, at alle frit skal kunne handle med EU-kvoter (EUA’ere), mens det er op til hvert enkelt medlemsland at fastsætte regler for, hvilke andre kvote- eller kredittyper der må handles med. I Danmark accepteres ikke handel med
kredittyperne l-CER og t-CER.

Handel med kvoter og kreditter
Alle omfattede virksomheder skal hvert år aflevere en mængde kvoter eller kreditter svarende til deres udledning af CO2 det foregående år. Den samlede udledning fra de kvoteomfattede virksomheder i systemet styres ved, at kun en bestemt mængde kvoter er blevet tildelt – eller auktioneret – til virksomhederne.
Kvoterne kan handles frit inden for hele EU og prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Kvotevirksomhedernes fleksibilitet til enten at reducere egen udledning af CO2, eller at købe ekstra kvoter, giver mulighed for en omkostningseffektiv klimaindsats.
Kvotevirksomhederne kan i stedet for at købe kvoter købe JI- og CDM-kreditter i en vis mængde fastsat i den nationale allokeringsplan. Enhver virksomhed har i sin udledningstilladelse fået oplyst størrelsen af kreditmængden.
I Kyotoperioden 2008-2012 har alle danske kvotevirksomheder fået tildelt en mængde gratiskvoter. Fordelingen af disse kvoter er fastlagt udfra kriterierne i de nationale allokeringsplaner (NAP); primært ud fra historisk udledning/produktion.

Kvotehandel i praksis
Alle med en konto i et europæisk kvoteregister kan handle med kvoter og kreditter (indenfor de regler, der gælder for det pågældende land). Der er ingen grænser for størrelsen af handlerne, dog kan man aldrig sælge flere kvoter eller kreditter, end man har stående på sin konto.
Der er ikke knyttet gebyrer til de enkelte handler, men der skal betales gebyr for at have en konto i registeret.
Man skal selv indgå aftaler med dem, man vil handle med, om pris, antal kvoter, tidspunkt for handelen mv. Den økonomiske transaktion skal hverken meddeles registeret eller øvrige kvotemyndigheder.
I praksis er der flere forskellige muligheder for at handle med kvoter:
- En række danske og europæiske børser køber og sælger kvoter. Børshandel kan være fordelagtig, hvis der skal købes eller sælges større mængder kvoter.
- Man kan også handle direkte med andre kvotevirksomheder.
- En tredje mulighed er at benytte en mægler/mellemmand, som tager sig af handlerne. Der er allerede en række firmaer, der tager sig af sådanne handler, og flere forventes at komme til. Mod et gebyr kan man på denne måde få en, der har erfaring med kvotehandler til at tage sig af det praktiske.
- Endelig er der opstået et marked for salg af enkeltkvoter til folk, der vil gøre noget godt for miljøet. Ved at købe en kvote og fjerne den fra markedet forhindrer man et ton CO2 i at blive udledt i atmosfæren. Sådanne kvoter købes og sælges f.eks. af miljøorganisationer og af virksomheder, der tilbyder deres kunder en grøn profil.
Anvendelse af kreditter til returnering I forbindelse med, at der ønskes at returnere med kreditter, er der for hver installation, som har fået allokeret kvoter blevet fastsat et kreditloft for anvendelse af kreditter til returnering, som er gældende for hele den indeværende periode. Kreditloftet for hver enkelt installation er givet på installationens udledningstilladelse og kan desuden ses under menuen; Kvoteregister-