Verifikation af luftfartsdata

Som det er tilfældet med de øvrige installationer i CO2-kvotehandelssystemet, skal luftfartsoperatørernes rapporter over CO2-udledninger og t/km-data verificeres af en uafhængig og akkrediteret verifikator

Verifikatorer, der vil verificere CO2-udledning og ton kilometer data fra luftfartsaktiviteter, der er omfattet af den danske CO2-kvotelov, skal opfylde kravene i Energistyrelsens bekendtgørelse om verifikation og rapportering af CO2-udledning og tonkilometerdata m.v.  (nr. 40 af 20/01/2011).
 
For at blive anerkendt som verifikator inden for luftfartsområdet skal man anmelde sig til Energistyrelsen. Alle verifikatorer, der er akkrediteret efter verifikationsbekendtgørelsens regler, vil blive godkendt af Energistyrelsen, uanset om de er akkrediteret af DANAK, SWEDAC, UKAS eller andre akkrediteringsorganer, såfremt de kan fremsende den nødvendige dokumentation for indholdet af deres akkreditering jf. nedenstående krav. 

Energistyrelsens liste over anerkendte verifikatorer til luftfart

Listen bliver løbende opdateret i takt med, at flere verifikatorer bliver anerkendt.

Krav til anerkendelse
Et grundlæggende kriterie for at blive anerkendt som verifikator er, at akkrediteringsorganet har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA's, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Desuden skal akkrediteringen ske i henhold til »EA 6/03 EA Guidance for recognition of verification bodies under EU ETS Directive« og enten »DS/EN 45011 om generelle kriterier for certificeringsorganer, der udfører produktcertificering« eller »DS/ISO 14065 om drivhusgasser – Krav til validerings og verifikationsorganer til brug ved akkreditering eller anden form for anerkendelse«. Herudover kan akkreditering, også ske efter »DANAK’s akkrediteringsbestemmelse AB 16. Anvendelse af DS/EN 45011:1998 ved akkreditering til CO2-verifikation«.

Verifikationserklæringer:
Verifikation af ton-kilometerdata fra luftfartsoperatører

Verifikation af CO2-udledninger fra luftfart

Verifikationsrapporter:
Verifikation af ton-kilometerdata fra luftfartsoperatører

Verifikation af CO2-udledninger fra luftfart


Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation