Alternative drivmidler i transport-sektoren 2.0

Energistyrelsen har opdateret rapport om alternative drivmidler. Samfundsøkonomisk er elbiler, biogas og naturgas stadig billigst. Klimamæssigt giver biogas og elbil væsentlig CO2-reduktion. De elbaserede drivmidler er de mest energieffektive.

Alternative drivmidler til transport

Energistyrelsen har gennemført en større systematisk opdatering af analysen og beregningsmodellen bag rapporten om alternative drivmidler fra 2007 med en faglig følgegruppe.

Analyserammen er opdateret, analyse årene er nu 2010, 2020 og 2030 og der er medtaget flere køretøjer og flere drivmidler.

Formålet er at tilvejebringe et systematisk grundlag for at vurdere alternative drivmidler til transport, herunder deres samfundsøkonomi, energieffektivitet og miljøbelastning.

Der er ikke væsentlige ændringer i den indbyrdes rangorden mellem drivmidlerne set i forhold til resultaterne i 2007/08 rapporten:

Største CO2-reduktion opnås med biogas og elbiler

Samfundsøkonomisk set er elbiler, biogas og naturgas stadig billigst.

Klimamæssigt giver biogas og elbil væsentlige reduktioner i CO2-udledningen. Reduktion i udledning af klimagasser opnås også fra brint og methanol. DME, 2. generation bioethanol og øvrige alternative drivmidler reducerer i mindre udstrækning CO2-udledning.

Traditionelle fødevare-baserede 1. generations biobrændstoffer indebærer i bedste fald kun beskedne klimafordele, hvis ændringer i arealanvendelse medregnes, og i værste fald væsentlige negative klimaeffekter.

Naturgas som drivmiddel indebærer en beskeden klimagevinst, men understøtter etablering af infrastruktur og markedsopbygning for gasformige drivmidler i større flåder, herunder biogas.

De elbaserede drivmidler er de mest energieffektive på grund af en høj virkningsgrad i motoren og en stigende vindandel i elforsyningen. Methanol sporet har også en relativ høj effektivitet.

I beregningsmodellen indgår der nu 13 udvalgte alternative teknologispor for personbiler, herunder plug-in elbil og i alt 9 nye spor for busser og lastbiler.

Opdateringen omfatter følgende:

  • Opdatering af data til nye analyse år. De tidligere nedslagsår 2006/2008 og 2025 afløses af årene 2010, 2020, 2030.

  • Ny forbedret metode (konsekvent anvendelse af langsigtet marginal betragtning for ressourcer og emissioner).

  • Tre nye teknologispor for personbiler, nemlig ethanol fra sukkerrør, og biodiesel fra palmeolie, idet de vurderes at være realistiske importerede alternativer. Desuden er plug-in hybrid bil medtaget.

  • Modellen er udvidet, så den ud over personbiler også kan sammenligne alternative drivmidler til lastbiler og busser, i alt 9 spor.

  • Analysemodel og dokumentation er gjort mere brugervenlig i anvendelse og præsentation.

  • En tydeligere belysning af omkostninger til infrastruktur ved en række af de nye teknologier (f.eks. el-ladestationer, brintpåfyldningsstationer mv.)

Følgegruppen har haft deltagelse fra andre ministerier samt en faglig følgegruppe med deltagelse fra myndigheder, forsknings- og vidensinstitutioner. Arbejdet er gennemført med Cowi som konsulent og med en bred efterfølgende høring, der blev indledt med en temadag i Energistyrelsen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Michael Rask, Energistyrelsen på tlf. 33 92 67 00 eller e-mail mir@ens.dk samt til Henrik Duer, COWI på tlf. 45 97 22 15 eller e-mail hdu@cowi.dk.


Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation