FN’s søfartsorganisation – International Maritime Organisation – arbejder bl.a. med miljø- og klimaforhold for international skibsfart.
I 2007 vedtog IMO en arbejdsplan som indebærer, at man senest på organisationens møde til sommer 2011 skal pege på et markedsbaseret virkemiddel, der skal tage hånd om sektorens CO2-udslip. I den forbindelse drøfter man en række forslag, herunder et globalt kvotehandelssystem for skibsfart. Fra dansk side har man foreslået at pålægge brændstof til skibe med et bidrag, hvor bidraget skal bruges til at finansiere klimatiltag i udviklingslande.
Endvidere arbejder man i IMO med at sætte krav til nye skibes energieffektivitet ved et såkaldt energieffektivitets designindeks. Tanken er, at når der bygges et nyt skib, skal det opfylde nogle helt bestemte krav, der skal sikre, at det er energieeffektivt.
Du kan læse mere om de markedsbaserede virkemidler og indekset på Søfartsstyrelsens hjemmeside
www.dma.dk.