Danmark står stærkt indenfor udvikling af ny teknologi til produktion af 2. generations biobrændstoffer. Der er en strategi for udviklingsindsatsen, hvad angår den offentlige støttegivning, og der er et Partnerskab for biobrændstoffer.
Potentiale og teknologiske udfordringer
Den globale efterspørgsel efter flydende biobrændstoffer som alternativ til benzin og diesel i transportsektoren forventes at vokse hastigt i de kommende år og på længere sigt erstatte en stigende del af transportens anvendelse af de fossile brændstoffer.
Danmarks teknologiske styrkepositioner ligger især indenfor produktion af de såkaldte nye 2. generations biobrændstoffer baseret på restprodukter fra land- og skovbrug.
Der findes i dag ikke færdigudviklet 2. generations teknologi globalt set, og det er en stor teknologisk udfordring at udvikle denne teknologi så den kan blive konkurrence-dygtig med fossilt brændstof.
Udviklingsstrategi for teknologien
Strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende biobrændstoffer, peger på, at den teknologiske udviklingsindsats skal koncentreres på flg. områder:
- Stor-skala demonstration af biologisk teknologi til produktion af bioethanol på basis af halm og lign. råvarer
- Udvikling af ny teknologi indenfor termisk omsætning af biomasse som træ mv. til flydende biobrændstof som methanol og DME.
Det særlige udviklingsprogram for 2. generations bioethanol på 200 mio. kr. i 2007-09 har bl.a. støttet to store demonstrationsanlæg.
Offentligt-privat partnerskab
Der er oprettet et dansk Partnerskab for biobrændstoffer, hvor de danske aktører på området er gået sammen om en samlet udviklingsindsats med særlig fokus på udvik-ling og markedsføring af 2. generations bioethanolteknologi.