Aftale af 22. august 2006

om energiselskabernes fremtidige energispareindsats.

Regeringen har 22. august 2006 indgået aftale med net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved Dansk Energi - Net, HNG og Naturgas Midt-Nord, DONG, Naturgas Fyn og Oliebranchens Fællesrepræsentation om selskabernes fremtidige energispareindsats.

Aftalen er en opfølgning på den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og regeringens Handlingsplan for en fornyet energispareindsats, september 2005.

I aftalen fastlægges selskabernes årlige besparelsesmål. I forhold til den hidtidige indsats er der næsten tale om en tredobling af indsatsen.

Med aftalen skabes der rammer for en markedsbaseret energispareindsats, hvor Selskaberne får stor grad af metodefrihed og mulighed for at opnå besparelser så billigt som muligt.

Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation