om den fremtidige energispareindsats
Regeringen har 10. juni 2005 indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om den fremtidige energispareindsats. Aftalen fastlægger rammerne for en effektiv og øget energispareindsats i de kommende år.
Parterne er enige om, at målet er, at det samlede energiforbrug (ekskl. transport) skal falde. For perioden 2006 – 2013 fastsætter aftalen en målsætning om, at den årlige effekt af energispareindsatsen skal svare til 1,7 % af energiforbruget i 2003. Viser det sig, om nogle år, at energiforbruget (ekskl. transport) ikke udvikler sig som forventet, vil aftalens parter drøfte situationen og overveje, om det er muligt via konkrete virkemidler at styrke indsatsen for energibesparelser.
Læs
Transport- og Energiministeriets pressemeddelelse og den indgåede
aftale (pdf-fil).