Aftale af 22. marts 2000

om reformopfølgning

S-R regeringen indgik den 22. marts 2000 en aftale om reformopfølgning på energiområdet med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Aftalen om reformopfølgning på energiområdet fastlægger de overordnede rammer for: 

  • Implementeringen af EU’s gasdirektiv
  • Den fremtidige udvikling i varmeforsyningssektoren
  • Den videre tilrettelæggelse af biomasseaftalen
  • Udligning af omkostningerne til den prioriterede produktion mellem Øst og Vestdanmark
  • Indsatsen på energibesparelsesområdet
  • Det grønne energimarked
På naturgasområdet lægges grundlaget for implementering af EU's gasdirektiv gennem fastlæggelse af rammerne for forsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse, omkostningseffektivitet og markedsåbning. Se aftalen nedenfor.

På varmeforsyningsområdet indebærer aftalen bl.a., at der kan indføres benchmarking og indtægtsrammer for fjernvarmeproducenter, forkøbsret ved ejerskifte, en justering af tilslutningspligten, samt at der ydes hjælp til barmarksværkerne.

Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation