Nordsøaftalen med A.P. Møller-Mærsk

Aftalen indebærer at: 

• A.P. Møller - Mærsk' Eneretsbevilling fortsættes frem til 2042.  
• Staten fra juli 2012 indtræder som partner i DUC med en andel på 20 pct. Staten indtræder både i eksisterende aktiviteter og i alle nye aktiviteter. Staten betaler ikke for sin indtræden. I perioden fra 2004 og frem til 2012 betaler DUC et beløb til staten, der svarer til 20 pct. af overskuddet.  
• Den eksisterende royalty på 8,5 pct. afskaffes pr. 1. januar 2004. Rørledningsafgiften på 5 pct. af produktionsværdien modregnes frem til 2012, hvorefter den også afskaffes.
• Kulbrintefradraget reduceres fra 250 pct. til 30 pct. for nye investeringer. For allerede afholdte investeringer reduceres kulbrintefradraget fra 250 pct. til 100 pct. Samtidig reduceres kulbrinteskattesatsen fra 70 pct. til 52 pct. 
•  Feltbeskatningen ophæves pr. 1 januar 2004. Det betyder, at der ikke længere skal opgøres en indkomst fra hvert falt. I stedet udarbejdes en samlet indkomstopgørelse for alle felter.

Samlet set vurderes statens andel af overskuddet fra Eneretsbevillingen at stige til 61 pct. af overskuddet i gennemsnit. De senere år har andelen af overskuddet ligget på omkring 40 pct.

Regeringen sendte den 7. oktober 2003 en redegørelse til Folketinget om den historiske fordeling af værdierne mellem staten og bevillingshaverne, om forventningerne til den fremtidige olie- og gasproduktion fra den danske del af Nordsøen og om aftalen af 29. september 2003.

Den 11. november 2003 indgik regeringen en aftale med A.P. Møller - Mærsk om kompensationsbestemmelsen i Nordsøaftalen.

Den 9. december 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren et notat om samfundsøkonomien i aftalen til Energipolitisk Udvalg.

Et flertal i Folketinget gav sit samtykke til Nordsøaftalen den 19. december 2003.

EU-Kommissionen har ikke haft indsigelser mod aftalen. Aftalen blev herefter bekræftet af skibsreder Jess Søderberg og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen den 18. oktober 2004.