Indre Marked for el og gas

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse af 10. januar 2007 " En energipolitik for Europa, at de nuværende fælles regler for EU's indre energimarked ikke opfylder målet om et velfungerende indre marked.

På den baggrund vurderede Kommissionen, at der var behov for en revision og styrkelse af de eksisterende fælles regler.

EU-Kommissionen fremsatte derfor den 3. liberaliseringspakke den 19. september 2007, som indeholder en række forslag til yderligere fremme af liberaliseringen af el- og gasmarkederne.

Liberaliseringspakken omfatter fem EU-retsakter:

1. Fælles regler for det indre marked for elektricitet
2. Fælles regler for det indre marked for gas
3. Oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder
4. Netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling
5. Adgang til naturgastransmissionsnet

Der blev opnået politisk enighed i Ministerrådet om liberaliseringspakken på energiministrenes rådsmøde den 10. oktober 2008. I april 2009 vedtog et stort flertal af Eurpa-Parlamentets medlemmer den samlede pakke. Pakken blev endeligt vedtaget af Ministerrådet den 25. juni 2009.

Pakkens hovedelementer består i

• et krav om ejermæssig adskillelse af transmissionsnettet, eller - alternativt - øget uafhængighed i drift og udbygningen af transmissionsnettet
• styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheder
• etableringen af et fælles EU-tilsynsagentur som samarbejdsramme for de nationale tilsynsmyndigheder, der skal have fokus på spørgsmål af grænseoverskridende karakter
• formalisering af samarbejdet mellem transmissionssystemoperatørerne, og
• øget transparens mht. markedsoplysninger vedrørende den grænseoverskridende transmission og handel

Ejermæssig adskillelse
Det vigtigste element i de reviderede el- og gasdirektiver er kravet om ejermæssig adskillelse mellem produktions/forsyningsvirksomheder og ejerskab/drift af de overordnede energinet (transmissionsnettet). Medlemslande kan også vælge at sikre øget uafhængighed mellem transmissionsnettet og produktions-/forsyningsaktiviteter igennem oprettelse af en systemoperatør, som driver transmissionsnettene uafhængigt af forsynings- og produktionsinteresser, også kaldet en ISO (Independent System Operator). I de medlemslande, som hverken vil gennemføre ejermæssig adskillelse eller ISO-operationen, vil det under visse forudsætninger fortsat være muligt at udøve transmissions-, produktions- og forsyningsaktiviteter indenfor den samme koncern, altså uden at transmissionssystemet bliver ejermæssigt adskilt. Denne option, også kaldet ITO (Independent Transmission Operator) er underlagt en række krav, for eksempel tiltag for at sikre uafhængigheden af ITO'ens ledelse og for at sikre uafhængigheden i driften og udbygningen af transmissionssystemet. Desuden bliver ITO'en genstand for et forstærket tilsyn fra de nationale tilsynsmyndigheder.

Formålet hermed er at sikre, at alle aktører har lige adgang til transmissionsnettet, uden at store energivirksomheder, der selv ejer energitransmissionsnettet, kan bruge deres ejerskab af nettet til at holde konkurrenter ude.

Agentur
Udover ejermæssig adskillelse indeholder forslaget oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energitilsynsmyndighederne.

Formålet er på fællesskabsplan at supplere de reguleringsopgaver, der varetages nationalt af de regulerende myndigheder i medfør af el- og gasdirektiverne, og om nødvendigt koordinere disse myndigheders indsats.

Agenturets hovedopgave er at fremme og regulere den grænseoverskridende handel med el og gas.

Derudover bliver de nationale tilsynsmyndigheder styrket, idet der stilles øgede krav til deres uafhængighed. Desuden bliver deres beføjelser for at sikre og fremme konkurrencen på el- og gasmarkedet udvidet.

Adgang til nettene
Liberaliseringspakken indeholder endeligt ændringer i de to EU-forordninger om betingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

De foreslåede ændringer har haft til formål at fremme udviklingen af et funktionsdygtigt og gennemsigtigt grænseoverskridende el- og gasmarked.

Den reviderede forordning indeholder regler, der forpligter transmissionsnetoperatørerne til at styrke deres samarbejde.

Forslaget sigter også mod at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at lette tredjeparters adgang til infrastrukturanlæg, bl.a. igennem øget transparens.