Godkendte anlæg

Godkendte ansøgninger vedrørende gaslageranlæg

25 års forlængelse af gaslageraktiviteterne i
Lille Torup og Stenlille.

Energiministeren har den 7. marts 2011 godkendt forlængelse af driften af de to danske gaslagre med yderligere 25 år, således at tilladelserne løber til 8. juli 2037.

Tilladelsen i Lille Torup omfatter som hidtil etablering og drift af op til 10 kaverner og nedpumpning af 1,5 mia. Nm3, heraf kan ca. 800 mio. Nm3 gas udnyttes (arbejdsgas). Der er indtil nu etableret 7 kaverner med en lager kapacitet på ca. 440 mio. Nm3 arbejdsgas. Tilladelsen i Stenlille omfatter som hidtil etablering og drift af et naturgaslager med et arbejdsvolumen på ca. 1,2 mia. Nm3 svarende til injektion af maksimalt 3 mia. Nm3, 4 brøndpladser med op til 37 boringer.

For begge lagres vedkommende gælder, at konkrete anlægsaktiviteter med henblik på at forøge lagerkapaciteten skal godkendes af Energistyrelsen. Gaslageret i Lille Torup rummer i øjeblikket ca. 700 mio. Nm3, hvoraf ca. 440 mio. Nm3 udnyttes som arbejdsgas (lagerkapaciteten). Gaslageret i Stenlille kan indenfor de givne godkendelser øge injektionen fra ca. 1.530 mia. Nm3 til 1.815 Nm3 og lagerkapaciteten fra ca. 590 Nm3 til ca. 750 Nm3.
Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation