Ansøgning om geotermitilladelser

Energistyrelsen offentliggjorde den 1. oktober 2010 en indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning.

På baggrund af den stigende interesse for geotermisk energi er der etableret en procedure med offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning.

Klima- og energiministeren har i en redegørelse til Energipoltisk Udvalg i Folketinget den 1. oktober 2010 orienteret nærmere om proceduren og vilkårene.

Der kan hvert år indsendes ansøgninger med ansøgningsfrist kl. 12.00 den 1. februar og kl. 12.00 den 1. september.

Invitationsskrivelsen nedenfor indeholder nærmere oplysninger om arealer, vilkår, krav til ansøgninger m.m. Modeltilladelsen indeholder de mere deltaljerede vilkår for geotermitilladelserne.

Invitationsskrivelse (opdateret december 2011)
Modelttilladelse (opdateret december 2011)
Kort med geotermitilladelser og -ansøgninger

Rettighedshavere i tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi skal i henhold til vilkårene være dækket af forsikring, som skal give en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen ved virksomhedens udøvelse. Styrelsen har i den forbindelse udarbejdet en forsikringserklæring, som operatøren for en geotermitilladelse skal udfylde og indsende én gang om året, senest den 1. marts for det år, hvor forsikringen gælder.

Forinden indvinding og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en plan for indvindingsvirksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæg og eventuelle rørledninger hertil (indvindingsforanstaltninger m.m.) godkendes af Energistyrelsen, jf. § 10 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven).

Energistyrelsen har angivet Retningslinjer vedrørende indvindingsplan til udnyttelse af geotermisk energi, som rettighedshavere skal følge. Indvindingsplanen skal være indsendt til Energistyrelsen senest 6 måneder inden iværksættelsen af indvindingsforanstaltningerne, medmindre andet er aftalt med Energistyrelsen. Boringer, der forventes anvendt til indvinding, betragtes også som indvindingsforanstaltninger.
Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation