Den danske undergrund anvendes til andet end produktion af olie og gas. Undergrunden anvendes også til indvinding af salt, indvinding af geotermisk varme, lagring af naturgas, samt mulig fremtidig anvendelse til deponering af CO2.
Bortset fra til saltindvinding er det i vid udstrækning de samme typer af lag i undergrunden, som kan anvendes til de forskellige formål. En prioritering af anvendelsen af undergrunden til forskellige formål er nødvendig, da f.eks. deponering af CO2 vil optage lagene permanent.
Ved geotermisk varmeproduktion, lagring af naturgas og deponering af CO2 kan man udnytte porøse og permeable sandstenslag i undergrunden mange steder i Danmark i dybder af 1.500 m til 2.500 m. Deponering af CO2 og gaslagring forudsætter, at de porøse sandstenslag, som udnyttes til deponering/lagring, er beliggende som en geologisk struktur, hvor de injicerede mængder kan fanges i de porøse lag. Over de porøse lag skal der være et segl bestående af tætte lerlag, som er uigennemtrængelige for de injicerede gasser. Udnyttelse af porøse sandstenslag til geotermisk varmeproduktion kræver derimod ikke en struktur i undergrunden. Porøse sandstenslag med varmt vand er tilstrækkeligt til, at der kan iværksættes geotermisk varmeproduktion.