Den danske undergrund anvendes til andet end produktion af olie
og gas. Undergrunden anvendes også til indvinding af salt,
indvinding af geotermisk varme, lagring af naturgas, samt mulig
fremtidig anvendelse til deponering af CO2.
Bortset fra til saltindvinding er det i vid udstrækning de samme
typer af lag i undergrunden, som kan anvendes til de forskellige
formål. En prioritering af anvendelsen af undergrunden til
forskellige formål er nødvendig, da f.eks. deponering af
CO2 vil optage lagene permanent.
Ved geotermisk varmeproduktion, lagring af naturgas og
deponering af CO2 kan man udnytte porøse og permeable
sandstenslag i undergrunden mange steder i Danmark i dybder af
1.500 m til 2.500 m. Deponering af CO2 og gaslagring
forudsætter, at de porøse sandstenslag, som udnyttes til
deponering/lagring, er beliggende som en geologisk struktur, hvor
de injicerede mængder kan fanges i de porøse lag. Over de porøse
lag skal der være et segl bestående af tætte lerlag, som er
uigennemtrængelige for de injicerede gasser. Udnyttelse af porøse
sandstenslag til geotermisk varmeproduktion kræver derimod ikke en
struktur i undergrunden. Porøse sandstenslag med varmt vand er
tilstrækkeligt til, at der kan iværksættes geotermisk
varmeproduktion.