Støtte til el produceret ved brug af biomasse

Der ydes støtte for el produceret ved brug af biomasse.

Støtte til eksisterende og nye biomasseanlæg.

Nye og eksisterende anlæg, der fremstiller elektricitet ved afbrænding af biomasse, får pristillæg på 15 øre/kWh. Elværksfinansierede anlæg får dog først dette pristillæg, når de har opbrugt deres nuværende pristillæg. Kan kombineres med støtte til decentrale værker og kraftvarmegarantiværker. 

Elværksfinansierede anlæg til afbrænding af biomasse  

FlisElværksfinansierede anlæg er anlæg, der er opført af elselskaberne som følge af pålæg eller særlig aftale. Anlægsejeren skal selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. Der ydes pristillæg, der tilsammen med markedsprisen udgør 40 øre/kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra idriftsætningen, dog mindst 10 år fra 1. august 2001. Desuden kan i samme periode ydes et pristillæg på op til 100 kr/ton afbrændt biomasse inden for et loft på i alt 30 mio. kr/år. Herefter går anlægget over på pristillæg på 15 øre/kWh.


Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation