Naturgasforsyningen i Danmark udspringer af oliekrisen i 1973-74. I årene herefter blev det et klart mål i energipolitikken at få nedbragt afhængigheden af olieforsyninger udefra.
Kraftværkerne blev omstillet til kulfyring, der var en livlig debat om atomkraft, og så havde Dansk Undergrunds Consortium (A.P. Møller, Shell og Texaco) gjort fund af olie og naturgas i den danske del af Nordsøen.
Efter gennemførelsen af en række omfattende tekniske og økonomiske undersøgelser blev det vurderet, at de danske forekomster af naturgas i Nordsøen kunne berettige etableringen af et dansk naturgasforsyningssystem.
Planlægning og styring
Etableringen af naturgasprojektet blev besluttet af Folketinget den 30. maj 1979 ved Folketingets vedtagelse af anlægsloven for naturgasforsyning. Samtidig vedtog Folketinget lov om varmeforsyning.
Et af formålene med denne lov var gennem en landsdækkende planlægning af varmeforsyningen at sikre, at udnyttelsen af naturgas og kraftvarme fra de centrale kraftværker fik en central placering i den danske energiforsyning.
Det var i 1979 vurderingen, at så store omlægninger af energiforsyningssystemerne, som etableringen af naturgasprojektet og kraftvarmeudbygningen indebar, ikke kunne forventes at ske tilstrækkeligt hurtigt uden en overordnet samfundsmæssig planlægning og styring.
På tidspunktet for Folketingets vedtagelse af anlægsloven for naturgas havde DONG A/S været etableret i nogle år, og rammerne for selskabets virke var i hovedtræk lagt fast. På denne baggrund var det naturligt at lade statens selskab etablere og drive transmissionsnettet.
På distributionssiden havde kommunerne i 1978 etableret fem regionale naturgasplanlægningsselskaber, som senere blev omdannet til egentlige distributionsselskaber (Hovedstadsregionens Naturgas, Naturgas Fyn, Naturgas Midt Nord, Naturgas Syd og Naturgas Sjælland).
Økonomien i gasprojektet
Naturgasprojektet løb hurtigt ind i økonomiske problemer som følge af faldende oliepriser, samtidig med at afsætningen ikke voksede i den forventede takt, blandt andet som følge af energibesparelser.
For at råde bod på dette blev naturgassen friholdt fra afgift, samtidig med at olie- og kulafgifterne blev hævet kraftigt i forbindelse med en finanspolitisk stramning i 1985-86, bl.a. for at modvirke et stigende energiforbrug som følge af kraftigt faldende internationale oliepriser.
Forinden var der i 1984 indgået aftale om salg af overskydende gas til elværkerne, og i 1990 blev det besluttet, at hovedparten af fjernvarmeværkerne og blokvarmecentralerne skulle omstilles til naturgas.
Op igennem 1990'erne begyndte økonomien i naturgasprojektet at vende, og selskaberne kunne begynde at nedbringe den gæld, der var blevet opbygget i årene fra naturgasprojektets start. DONG overtog de mest gældstyngede regionale selskaber, Naturgas Syd (i 1999) og Naturgas Sjælland (i 2001), og der blev i 1999 indgået en aftale om gældsafvikling mellem staten og HNG og Naturgas Midt-Nord, således at den indirekte statsstøtte via afgiftsfavoriseringen kunne afskaffes.
DONG og de regionale naturgasselskaber havde fra starten haft monopol på naturgasforsyning i deres respektive forsyningsområder. Disse monopoler stod imidlertid over for et opbrud med vedtagelsen af EU's gasdirektiv i 1998. Direktivet indebar en gradvis åbning af de europæiske naturgasmarkeder og blev implementeret i Danmark med vedtagelsen af naturgasforsyningsloven der trådte i kraft 1. juli 2000.
Loven med senere ændringer indebar en gradvis åbning af det danske gasmarked. Et ændret gasdirektiv blev vedtaget den 26. juni 2003. Det ændrede direktiv stiller større krav til adskillelse af infrastrukturen fra de kommercielle aktiviteter, større krav til gennemsigtighed i adgangsvilkårene til nettene og lægger op til en hurtigere markedsåbning end den der var fastlagt i det gamle gasdirektiv, idet alle erhvervskunder skal have markedsadgang fra 1. juli 2004, mens samtlige gaskunder først fra den 1. juli 2007 har krav på markedsadgang.
Danmark på forkant
For så vidt angår markedsåbningen, er Danmark med fuld markedsåbning pr. 1. januar 2004 på forkant med udviklingen. Direktivets større krav til adskillelse af infrastruktur og kommercielle aktiviteter var langt hen ad vejen også på forhånd opfyldt i Danmark med de krav om selskabsmæssig adskillelse der ifølge naturgasforsyningsloven skulle ske med virkning fra 1. januar 2003.
For så vidt angår den større gennemsigtighed var de danske regler også i forvejen godt med - med krav om reguleret adgang til transmissions- og distributionsnet.
En væsentlig årsag til at de danske regler var på forkant med direktivets krav var, at man allerede ved ændringen af naturgasforsyningsloven i 2001 tog højde for de ændringer, der var lagt op til i et kommende gasdirektiv.
Men man kunne naturligvis ikke forudsige alle detaljer på det tidspunkt, og de resterende ændringer af naturgasforsyningsloven der sikrer den fulde implementering af det ændrede gasdirektiv skete ved en lovændring af 9. juni 2004.