Kraftvarme

Da kraftvarmeværkerne producerer både el og varme er de reguleret af såvel elforsyningsloven som varmeforsyningsloven. Der er også forskelle på, hvordan de forskellige værker producerer varme.

- De centrale kraftvarmeværker er udelukkende underlagt elforsyningsloven, hvorimod fjernvarmetransmissionsledningerne skal godkendes efter varmeforsyningsloven.

- De store decentrale kraftvarmeværker (over 25MW) er ligeledes underlagt elforsyningsloven og fjernvarme transmissions- og distributionsledningerne er også her underlagt varmeforsyningsloven.

- De små decentrale kraftvarmeværker (under 25 MW) er derimod reguleret af varmeforsyningsloven.


Afgift på varme fra kraftvarmeproduktion
Fra 1. juli 2002 er kraftvarmebeskatningen af gasforbruget til varmeproduktion ændret for de decentrale kraftvarmeværker – herunder industriel kraftvarme.

Det afgiftspligtige gasforbrug ved kraftvarmeproduktion kan valgfrit beregnes på en af disse to måder.

Enten ud fra varmeproduktion divideret med 1,25. Dvs. Brændsel (varme)=Varmeproduktion / 1,25.

Eller ud fra det samlede gasforbrug fratrukket gasforbruget til elproduktion. Elvirkningsgraden forudsættes at være på 65%, hvorfor det afgiftspligtige gasforbrug beregnes således: Brændsel (varme)=Brændsel (total) – (elektricitetsproduktionen / 0,65).

Afregningspriser og tilskud
For at sikre kraftvarmeværkernes økonomi og forbrugernes varmepriser er der særlige afregningspriser for den producerede elektricitet, og der kan under visse omstændigheder også gives et elproduktionstilskud. 

Disse ordninger er nødvendige, fordi elmarkedet er blevet liberaliseret. Det sikrer forbrugerne mod høje varmepriser, hvis markedsprisen på el er meget lav. Derfor er kraftvarmeværkerne sikret en vis minimumsindtægt for deres el.

Se de gældende pristillæg og produktionstilskud til el, der er produceres ved kraftvarme.


EUs kraftvarmedirektiv
For at fremme kraftvarme har EU vedtaget et direktiv som skal implementeres i medlemslandene senest 21. februar 2006: Direktiv 2004/8/EØF om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked.

Klima- og Energiguiden
Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation