Store og små værker

Fjernvarmeforbrugere kan modtage varmen fra enten varmeværker eller kraftvarmeværker. Kraftvarmeværkerne er centrale eller decentrale.

Forskellen mellem centrale og decentrale kraftvarmeværker består i, at de centrale værker som udgangspunkt oprindeligt var elværker (dvs. de producerede kun el), mens de decentrale kraftvarmeværker oprindeligt var varmeværker (dvs. de producerede kun varme). En del af de decentrale kraftvarmeværker er dog nyetablerede, men fælles er, at hovedformålet er varmeproduktion. 

De centrale kraftvarmeværker ligger placeret i de store byer, mens de decentrale kraftvarmeværker ligger i mellemstore og mindre byer, hvilket fremgår af dette kort over Danmarks varmeforsyning .

16 centrale og ca. 415 decentrale værker udgør den kollektive varmeforsyning i Danmark – dvs. varmen transporteres ud til kunderne i fjernvarmerør.

De fleste værker producerer kraftvarme. Kun en mindre del af de decentrale værker - ca. hver tredje - producerer stadig kun varme.

Stort set alle decentrale fjernvarmeværker og hvert fjerde decentrale kraftvarmeværk bruger miljøvenlige brændsler, dvs. halm, flis, træpiller, biogas eller affald. De resterende – langt størstedelen – anvender naturgas som brændsel. Disse kommunalt og andelsejede kraftvarmeværker forsyner de fleste boliger, institutioner og virksomheder i området med varme via fjernvarmerør. 

Af førnævnte kort over varmeforsyningen i Danmark fremgår også, at der er individuel naturgasforsyning (som også er kollektiv forsyning) over en stor del af landet, og at der ligger ledningsnet til naturgas næsten overalt.

Dog ikke på Sydsjælland og på Djursland. Her finder man til gengæld mange biomasseværker, der producerer varme. Øer som Læsø og Samsø har også kollektiv forsyning - på biomassefjernvarme.

Af kortet fremgår det desuden, at der stadig bruges en betydelig del kul i den centrale kraftvarmeproduktion.

Udover denne kollektive varmeforsyning findes et stort antal værker, som kun leverer varme til den virksomhed, institution eller boligblok, som ejer værket. Det gælder for omkring 480 kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Her anvendes varmen typisk i gartnerier og fremstillingsindustri eller som rumvarme i kontorer, skoler o.lign. Knap halvdelen af disse private og lokale værker anvender biomasse som brændsel.

Nogle enkelte industrier har meget store værker (fx Akzo Nobel Salt og Aalborg Portland), men langt de fleste af de selvejede varmeværker er relativt små og dækker kun det lokale behov (fx Salling Efterskole).

Danmark har således en stor og meget forskelligartet varmesektor. Omkring 665 værker producerer både el og varme – og ca. 230 værker producerer kun varme. Langt størstedelen af den producerede strøm og varme går til den kollektive forsyning. 

     ANTAL KRAFTVARMEVÆRKER OG FJERNVARMEVÆRKER I DANMARK

Kollektiv varmeforsyning (byer):
  • 16 centrale kraftvarmeværker
  • 285 decentrale kraftvarmeværker
  • 130 decentrale fjernvarmeværker

 Privat varmeforsyning (virksomheder og institutioner):

  • 380 kraftvarmeværker
  • 100 fjernvarmeværker

I alt:

  • 665 kraftvarmeværker
  • 230 fjernvarmeværker



Kontakt

Henrik Flyver Christiansen

Civilingeniør

Energiforsyning

Tlf. 3392 7821
hfc@ens.dk

Henrik Flyver Christiansen
Klima- og Energiguiden Billede
Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation