Godkendelsesprocedure for affaldsgrundlaget

I dag er det Energistyrelsen, som på vegne af Klima- og Energiministeren, godkender, om det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald.

Kommunalbestyrelsen er planmyndighed for godkendelse af nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller efter regler udstedt i henhold til lov om varmeforsyning.

Med ressortomlægningen, der fulgte det seneste folketingsvalg, blev det besluttet, at det fremover er Energistyrelsen – i stedet for Miljøministeren - som godkender, om det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald.

 

Læs mere om forbrændingskapacitet og affaldsmængder i Danmark i Regeringens affaldsstrategi 2009-2012 (se kap. 3).
 

Med energiaftalen af 21. februar 2008 blev det endvidere aftalt, at hvile-i-sig-selv reguleringen for afbrænding af affald på de centrale kraft-værker ophæves. Der er tale om affald, som har erhvervsmæssig karakter, og initiativet åbner således ikke op for afbrænding af husholdningsaffald på de centrale værker.


Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation