Det første større kollektive fjernvarmesystem blev udviklet i 30’erne i København – fjernvarmeforsyningen blev baseret på spildvarme fra den lokale elproduktion. I 50-60’erne ekspanderede fjernvarmeforsyningen i de fleste store byer. Ved varmeforsyningslovens ikrafttræden var der omkring 700.000 fjernvarmeinstallationer.
1970'erne og -80'erne
På den underliggende side
om 1970'erne og 80'erne kan du læse om, hvordan varmeplanlægningen blev grundlagt. Oliekriserne i 1973/74 og i slutningen af 70’erne satte gang i formuleringen af en egentlig energipolitik i Danmark.
I 1979 fik Danmark sin første varmeforsyningslov. Loven indeholdt regler om form og indhold af varmeplanlægningen i Danmark og blev begyndelsen på en ny offentlig planlægning. Det er bl.a. beskrevet, hvordan kommunalbestyrelserne fik bemyndigelse til at pålægge ny og eksisterende bebyggelse tilslutningspligt til kollektiv forsyning. Der kom således tilslutningspligt til individuel naturgas eller fjernvarme.
Senere kom der forbud mod at etablere elvarme i ny bebyggelse, hvilket senere hen blev udvidet til også at gælde forbud mod etablering af elvarme i eksisterende bebyggelser med vandbårent centralvarmeanlæg. Formålet var at fremme den kollektive varmeforsyning og energiudnyttelse, for derigennem at opnå en samfundsøkonomisk fornuftig brug af energi.
Udover administrative styringsmidler blev der på varmeforsyningsområdet sat ind med oplysning og økonomiske styringsredskaber. Op igennem 70’erne og 80’erne blev der således lagt afgifter på brændsler til varmeproduktion med det formål at tilskynde til brugen af miljøvenlig energi og effektiv energiudnyttelse. Biomasse og biogas blev helt afgiftsfritaget.
1980'erne og -90'erne
På den anden underliggende
side om 1980'erne og 90'erne kan du læse om omstillingsbølgen fra ren varmeproduktion på olie og kul til naturgasbaseret kraftvarme og biomassebaseret varmeproduktion.
Første fase af varmeplanlægningen var i det store og hele afsluttet i slutningen af 80’erne. Alle områder, som var omfattet af aktuelle udbygningsplaner, var udlagt til kollektiv varmeforsyning i en kommunal varmeforsyningsplan. I 1990 blev der indført et nyt plansystem, der var tale om et såkaldt projektsystem.
Formålet var at fremme udbygningen af decentrale kraftvarmeanlæg gennem:
- Omlægning af eksisterende anlæg til kraftvarmeforsyning
- Øget anvendelse af naturgas
- Øget anvendelse af miljøvenligt brændsel
- Eludbygning.
Udbygningen skulle løse specielt to problemer. Dels at nedbringe det nationale CO2-udslip, og dels at sikre økonomien i udbygningen af naturgassnettet. Omstillingen af fjernvarme (ren varmeproduktion) til kraftvarme skulle ske i tre faser. Det blev skrevet ind i de såkaldte forudsætningsskrivelser, som blev udsendt til samtlige kommunalbestyrelser. For at fremme den decentrale kraftvarmeudvikling blev der introduceret
elproduktionstilskud.