Den kollektive forsyning af varme er udbredt i Danmark. Omkring
60% af alle husstande opvarmes med varme fra fjernvarme- og
kraftvarmeværker, hvor varme ledes direkte ud til forbrugeren i
rør.
Myndigheder
Kommunerne er de centrale aktører i
den kollektive varmeforsyning. Kommunerne udfører
varmeplanlægningen og har ansvar for at udbygning med fjernvarme og
eventuelt senere ændringer følger reglerne i
varmeforsyningsloven.
Energistyrelsen har opstillet de
overordnede betingelser for etablering og drift af fjernvarme. Det
skal sikre, at både samfundsøkonomien og forbrugernes varmepriser
tilgodeses.
Energitilsynet og Ankenævnet på
Energiområdet fører tilsyn med fjernvarmesektoren og behandler
klager om priser og vilkår.
Klager over de offentlige myndighedernes afgørelser og tolkning af
love og regler kan rettes til Energiklagenævnet.
Energitilsynet
Energitilsynet varetager tilsyn med bl.a. fjernvarmesektoren og
behandler også klager af generel karakter. Alle fjernvarmeværker og
kraftvarmeværker har pligt til at indsende oplysninger til
Energitilsynet om bl.a. forbrugerpriser og betingelser, således at
myndigheden har oplysninger til at kunne behandle eventuelle klager
og indsigelser. Energitilsynet tager sig typisk af overordnede
spørgsmål så som tariffer og leveringsvilkår.
Ankenævnet på energiområdet
Private forbrugeres klager over energiselskaber vedrørende køb og
levering af varme behandles i stedet af Ankenævnet på
Energiområdet. Ankenævnet blev oprettet den 1. november 2004.
Energiklagenævnet
Energiklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser i
enkeltsager og eventuelle fejlfortolkninger af loven. De
myndigheder, som der kan klages over, er således Klima- og
Energiministeriet, Energitilsynet og de enkelte kommuner.
Fjernvarme fra værk til forbruger
Fjernvarmeforsyning er i vidt omfang et naturligt monopol.
Det kan ikke betale sig at lave et parallelt forsyningsnet ud til
de enkelte forbrugere. Omkostningerne er så store, at der ofte kun
er én udbyder i området.
Produktion af fjernvarme til et
forsyningsnet er også monopollignende. Det skyldes, at der –
ligesom ved distribution af fjernvarme i omkostningstunge rør – er
tale om stordriftsfordele.
Etablering og drift af net samt salg
af fjernvarme er typisk organiseret i ét selskab.
I de mindre områder er der ofte tale
om et forbrugerejet selskab, mens opgaven i de større byer ofte er
kommunal.
Fjernvarmesektoren er ejet og drevet
på forskellige måder. Der er både andelsselskaber, aktieselskaber
og kommunale selskaber (typisk interessentselskaber og kommunale
forsyningsenheder).
Fjernvarmeværkerne er organiseret i
to foreninger: Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske
Kraftvarmeværker.
Prisfastsættelse for
fjernvarme
Da fjernvarmesektoren har naturlige monopoler, er prisen for
fjernvarme reguleret for at sikre lave forbrugerpriser og effektiv
drift.
Ifølge varmeforsyningsloven skal
fjernvarmen sælges til, hvad det koster at producere og fordele
den. Det kaldes et ”hvile-i-sig-selv princip”.
Energitilsynet afgør, hvilke
nødvendige omkostninger der må indregnes i forbrugerprisen.