IEA-samarbejde om beredskab for oliekriser

IEA medlemslandene er sammen om at klare en krise, og i værste fald må man deles om de foreliggende oliemængder. IEA er fundamentet for alle IEA-landenes beredskab vedrørende forsyningssikkerhed for olie.

IEA omfatter 26 lande, heraf de tidligere 15 EU-lande. Verdens 4 største olieimportører USA, Japan, Tyskland og Korea er alle medlemmer af IEA. Blandt de nye EU-medlemsstater er kun to lande (Tjekkiet og Ungarn) medlem af IEA på nuværende tidspunkt. IEA-landenes olieforbrug udgør ca. 60 % af verdens olieforbrug. Læs IEP-aftalen, som er grundlag for IEA's arbejde.

Denne store bredde i IEA-samarbejdet har afgørende betydning for IEA’s evne til at håndtere en krisesituation. IEA arbejder endvidere på at etablere samarbejdsrelationer med store lande uden for IEA som Rusland, Kina og Indien, hvis olieforbrug og -produktion har stor global betydning.

IEA’s beredskab over for en olieforsyningskrise omfatter primært:

• olielagre hos medlemslandene svarende til mindst 90 dages nettoimport;
• stor viden om olie- og energiforhold samt opdaterede og pålidelige statistiske data herom;
• procedurer, planer o.lign. for krisehåndtering koordineret med nationale krisehåndteringer.

IEAs krisehåndtering består især af en fælles og solidarisk medlemslande-aktion med det formål at reducere en ubalance mellem udbud og efterspørgsel på oliemarkedet ved at øge udbuddet af og/eller mindske efterspørgslen efter olie på markedet.

Sådanne indgreb besluttes af IEAs Governing Board, hvor alle medlemslande deltager, og kan bestå i en beslutning om, at ubalancen skal reduceres med f.eks. 2 mill. tønder olie pr. dag. Denne oliemængde vil i så fald blive fordelt mellem medlemslandene i et procentvist forhold. Landene beslutter så selv, hvordan deres andel af en sådan oliemængde skal fremskaffes v.hj.a. de 4 typer indgreb, som indgår i IEA's krisehåndtering:

• lagertræk (stockdraw), dvs. frigivelse af medlemslandenes olielagre til markedet;
• forbrugsbegrænsende foranstaltninger (demand restraint measures), f.eks. gennem afgiftsforhøjelser, rationeringer, informationskampagner, forbud m.m.;
• skift fra olie til andre brændstoffer (fuel switching), f.eks. på elværker; og
• forøgelse af en eventuel indenlandsk olieproduktion (surge production).

Krisehåndteringen er baseret på markedsmekanismerne. Krisehåndteringen forudsætter således, at oliemarkedet foretager prisfastsættelse og dermed omfordeling af olien ved den markedspris, som fremkommer ved det nye balancepunkt mellem udbud og efterspørgsel. Krisehåndteringen har således ikke til formål at påvirke priserne - selvom dette naturligvis ikke kan undgås - eller at sikre, at frigivelse af et lands olielagre kommer specielt dette lands forbrugere til gode. Det primære formål er at reducere knapheden ved at øge udbuddet og reducere efterspørgslen på det samlede globale oliemarked.

Krisehåndteringen er rettet mod forsyningsafbrydelser. Det indebærer dog ikke, at alle olieforsyninger forudsættes afbrudt. I IEA er de store forsyningsafbrydelser defineret som kriser, hvor mindst 7 % af de samlede olieforsyninger afbrydes, hvilket er usædvanligt meget, men der er også mulighed for indgreb rettet mod forsyningsafbrydelser, som er mindre end 7 %.

IEAs lagerberedskab på 90 dages nettoimport må derfor vurderes efter, at en forsyningsafbrydelse kun vil omfatte en mindre del af markedet. I tilfælde af at 10 % af forsyningerne mistes, kan IEA’s lagerberedskab - baseret på 90 dages nettoimport - således i princippet holde i 900 dage.

En IEA-analyse fra 2002 konkluderede, at IEA’s lagerberedskab er tilstrækkeligt til at klare den hidtil værste historisk indtrufne forsyningsafbrydelse. Den indtraf i 1978-79 p.gr.a. revolutionen i Iran, hvor forsyningsafbrydelsen udgjorde 5,6 mill. tønder olie pr. dag i 6 måneder.

I værste fald kan IEA foretage et lagertræk på op til 12,9 mill. tønder olie pr. dag i løbet af den første måned. Dette maksimale lagertræk falder i de følgende måneder gradvist.

Periode	Maksimalt lagertræk
Første måned	12,9 mill. tønder pr. dag
Måned 2-3	8-9 mill. tønder pr. dag
Måned 4-5	3-5 mill. tønder pr. dag
Måned 6-8	1 mill. tønder pr. dag

Læs mere i IEA's Fact Sheet.

IEAs kriseberedskab blev senest anvendt i forbindelse med Gulf-krigen i 1991, hvor IEA-landene i en kort periode umiddelbart efter krigens udbrud stillede 2,5 mill. tønder olie pr. dag til rådighed for oliemarkedet, hovedparten tilvejebragt ved lagertræk. Kriseberedskabet var endvidere klar til hurtig indsættelse i forbindelse med Irak-krigen i marts 2003, såfremt der opstod behov herfor.